23948sdkhjf

Blue Energy afviser beskyldninger

- Hvorfor skulle vi udgive os for at være nogle andre? Det giver jo ingen mening, lyder det fra Blue Energy, der afviser beskyldningerne fra Energinord om at bruge ufine metoder.
Energinord har netop kritiseret Blue Energy og en række andre el-selskaber for at bruge uordentlige metoder i markedsføringen.

Adm. direktør hos Blue Energy Allan er åben overfor en dialog med sine konkurrenter og er derfor en smule overrasket.

- Det undrer os meget at Energinord har valgt at udsende en sådan pressemeddelelse. Jeg mener ikke, det er en vej vi skal ned af i branchen, siger han til Energy Supply og fortsætter:

- Vi bruger helt enormt mange penge på markedsføring, derfor giver det ingen mening for os at udgive os for at være nogle andre, end dem vi er. Vi står ved vores navn.

Ikke nogen herfra
Kritikken fra Energinord går på, at telefonsælgere skulle have ringet til energiselskabets kunder og udgivet sig for at være samarbejdspartner med Energinord. Angiveligt fulgt op af trusler om at slukke for strømmen.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke er nogen fra os. Vi har dagligt en kvalitetskontrol på vores salg og alt andet. Vi går meget op i oplæring inden vores folk får lov til at kontakte nuværende samt potentielle kunder, understreger Allan Flindt.

Han er da også meget uforstående over for markedsføringsmetoden.

- Igen, det giver ingen mening at udgive sig for at være fra et andet selskab, men jeg vil tro at det hele er bundet op på misforståelser fra kundens side. Selvom man skifter elselskab, så er netdelen jo den samme som før, uanset hvilket elselskab man bruger. Det kan være det, kunden har hørt som et samarbejde, forklarer han.

Viden til at vide
Blue Energy er etableret i 2012 og er på den konto et forholdsvist nyt elselskab, men det betyder ikke at man ikke ved, hvordan man driver virksomhed.

- Vi har vores økonomi og bagland i orden. Vores bestyrelsesformand er Lars Therkelsen. Han er adm. direktør i Hofor. Vi har den viden, der skal til for at drive et ordentligt selskab, understreger Allan Flindt.

Blue Energy har ca. 20 ansatte og har til huse i København.
Kommenter artiklen (13)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095