23948sdkhjf

Maabjerg Energy Concept under gevaldigt tidspres

De politiske rammevilkår er ikke på plads, en ny rapport sætter spørgsmålstegn ved bioethanol og til marts forsvinder EU-tilsagnet om driftsstøtte på 293 mio. kr.
Bestyrelsesformand hos Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby er frustreret både over tidspresset og de forsvindende millioner, men i særdeleshed over rapporten fra Energistyrelsen, der sætter spørgsmåltegn ved anvendelsen af bioethanol. Det oplyser dagbladet Holstebro-Struer.

Rapporten fra Energistyrelsen er ifølge Jørgen Udby baseret på forkerte tal.

- Prisen på en liter bioethanol har Energistyrelsen beregnet til 6,70 kroner per liter. Vi har selv fremlagt en detaljeret udregning, der viser, at vi kan gøre det for fem kroner per liter. Det ændrer markant ved samfundsværdien af projektet. Det er en forskel på 34 procent, og det undrer os ikke mindst, fordi Energistyrelsen dermed afviger fra sine tidligere analyser, siger Jørgen Udby.

I forbindelse med rapporten fra Energistyrelsen har ministeren opfordret til, at man udskyder beslutningen om opfyldelse af 10 procent kravet til et senere tidspunkt, hvilket får betydning for de EU-millioner Maabjerg Energy Concept var stillet i udsigt. Tilsagnet om driftsstøtten på 293 mio. kroner bortfalder med udgangen af marts, hvis ikke de politiske rammevilkår er på plads.

Så mange millioner fattigere frygter Jørgen Udby, at man vil få svært ved at holde sammen på det konsortie, der står bag projektet.

Fakta om Maabjerg Energy Concept
Maabjerg Energy Concept er et konsortium bestående af Dong Energy A/S, Novozymes A/S samt lokalkonsortiet bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S og Nomi I/S.

Målet er at opføre en 2. generations bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer. Samtidig skal produktionen af biogas hos MEC Biogas (tidl. "Maabjerg BioEnergy") øges kraftigt, ligesom det biomassefyrede kraftvarmeværk MEC BioHeat&Power (tidl. "Måbjergværket") skal ombygges.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12