23948sdkhjf

Varmeværks-salg ender i retten

Den tidligere ejer af Hunseby Maglemer Varmeværk trækkes i retten af Maribo Varmeværk.
Pr. 1 oktober 2014 overtog Maribo Varmeværk naboværket Hunseby Maglemer Varmeværk. Men Maribo Varmeværk har fået en del uventede udgifter med i handelen. Det skriver Folketidende.

Der har blandt andet været udgifter forbundet med udskiftning af varmemålere, en hovedledning med forkerte dimensioner og en halmkedel, der ikke havde den ventede værdi.

Derfor trækker Maribo Varmeværk nu den tidligere ejer af værket, Ole Seidenfaden, i retten.

- Desværre er det ikke lykkedes at indgå forlig med sælgeren af varmeværket, og vi har derfor en retssag kørende, hvor Maribo Varmeværk kræver en erstatning eller en reduktion i købesummen på godt en million kroner, forklarede formanden for Maribo Varmeværk, Flemming Møller Jensen, på årets generalforsamling.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07