23948sdkhjf

Nordiske eltransmissions-selskaber åbner fælles-kontor

De systemansvarlige eltransmissionsselskaber i Norden har tradition for at arbejde sammen på tværs af grænserne. Nu åbner de fælleskontor på dansk grund.
Et fælles fokus på forsyningssikkerhed og markedsudvikling har de seneste årtier været fundamentet for et konstruktivt nordisk samarbejde.

De systemansvarlige eltransmissionsselskaber (Transmission System Operators, TSO) i Norden, Fingrid, Svenska Kraftnät, norske Statnett og Energinet.dk, åbner derfor et fælles kontor i København.

Det oplyser Energinet.dk på sin hjemmeside.

Med beslutningen om at etablere et fælles kontor i København formaliserer transmissionsselskabener deres samarbejde. Kontoret er ligeledes et svar på kommende EU-regulativer, der fordrer etableringen af såkaldte Regional Security Cooperation Initiatives (RSCI) eller regionale sikkerhedssamarbejder på transmissionsområdet.

Det nye nordiske kontor skal hovedsageligt varetage opgaver inden for koordinering af kapacitetsberegninger, afbrydelsesplanlægning og systemsikkerhedsanalyse samt udvikle fælles netmodeller og prognoser for effekttilstrækkelighed på kort og mellemlang sigt på tværs af de fire lande.

Kontoret vil være fuldt implementeret med 24 timers-drift ved udgangen af 2017 og vil overvejende være bemandet med ansatte fra de fire systemoperatører.

Energinet.dk agerer såkaldt vært-TSO i samarbejdet og forestår etableringen af kontoret samt den løbende drift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094