23948sdkhjf

Bornholms Forsyning henter CEO hos SE Blue Renewables

Den nye direktør hos det fusionerede energi- og forsyningsselskab på Bornholm er fundet. De to eksisterende direktører fratræder deres stillinger.
Bestyrelserne hos Bornholms Forsyning og Østkraft har besluttet at det er 40-årige Rasmus Christensen, CEO hos SE Blue Renewables, der skal være administerende direktør for Bornholms nye, fusionerede energi- og forsyningsselskab.

Rasmus Christensen kommer som nævnt fra SE Blue Renewables, er uddannet Executive MBA fra Danmarks Tekniske Universitet og cand.soc. fra Københavns Universitet.

Det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte Rasmus Christensen som administrerende direktør.

- Med valget af Rasmus Christensen får vores nye, fusionerede selskab en strategisk tænkende og fremsynet administrerende direktør. Rasmus har en markant, synlig og udadvendt tilgang og er i høj grad opsøgende over for interessenter og har fokus på at etablere samarbejdsrelationer og netværk. Han har stærke ambitioner på egne og vores vegne og er resultatorienteret og handlekraftig. Samtidigt er han en lydhør og tydelig leder. Det er lige, hvad vi har brug for, siger bestyrelsesformand Lars Goldschmidt.

I forbindelse med den nye administrerende direktørs tiltrædelse den 1. juli 2016 fratræder de to nuværende direktører for hhv. Bornholms Forsyning og Østkraft deres stillinger.
Hvorvidt de to direktør har været en del af det 37 mand store ansøgningsfelt vides ikke, men bestyrelsesformand Lars Goldschmidt har tidligere over for Energy Supply udtrykt en forventning om, at der ville ligge en ansøgning til stillingen fra henholdsvis Ole Skov Mortensen, Østkraft A/S og Per Martlev Hansen, Bornholms Forsyning.

Bestyrelsesformand Lars Goldschmidt takker i forbindelse med udnævnelsen af den nye direktør de to direktører for deres indsat gennem årene.

Danmarksmester med ambitioner
Rasmus Christensen glæder sig til de nye udfordringer, og familien glæder sig til deres nye fremtid i det bornholmske.

”Det nye, fusionerede energi- og forsyningsselskab på Bornholm repræsenterer et spændende potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at forløse sammen med dygtige medarbejdere og hele det Bornholmske samfund, siger Rasmus Christensen og tilføjer:

- I min familie er vi meget glade for Bornholm, og vi glæder os til en fremtid her. Vi håber på at blive taget godt i mod. Stillingen, ambitionerne og mulighederne på energi- og forsyningsområdet kombineret med det forhold, at det lige præcis er på Bornholm, var udslagsgivende for os.

Rasmus Christensen holder meget af naturen – og så har han i øvrigt været elitesportsmand og dansk mester i håndbold i 1990.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078