Farum Fjernvarme sejrer over Vattenfall
Et punktum er sat i sagen om forkøbsretten til forsyningsledningen mellem Farum Fjernvarme og Hillerød kraftvarmeværk. Farum Fjernvarme løb med forkøbsretten.
Af Uenighed
Efter varmeforsyningsloven havde Farum Fjernvarme forkøbsret til den sydlige transmissionsledning mellem Hillerød Kraftvarmeværk og Farum Fjernvarmes distributionsnet tilhørende Vattenfall A/S. Transmissionsledningen anvendes til levering af fjernvarme til brugerne i Farum Fjernvarmes område.
Den 25. november 2014 fastsatte Energitilsynet købesummen for transmissionsledningen til 90 mio. kr. Energitilsynet bestemte samtidig, at der som vilkår for Farum Fjernvarmes udnyttelse af forkøbsretten til transmissionsledningen skulle udarbejdes en sædvanlig refusionsopgørelse over alle omkostninger og indtægter vedrørende transmissionsledningen og ske refusion i overensstemmelse hermed.
Farum Fjernvarme og Vattenfall A/S blev efterfølgende uenige om metoden for udarbejdelse af refusionsopgørelsen.
Dom i byretten
Nu har advokat Pernille Aagaard Truelsen fra Advokatfirmaet Energi & Miljø ført sagen til dørs for Farum Fjernvarme ,og hun forklarer i en annonce i Furesø Avis, at byretten i Lyngby har slået fast at:
- at Farum har forkøbsret til forsyningsledningen mellem Farum Fjernvarme og Hillerød Kraftvarmeværk og at ledningen reelt er betalt af Farum Fjernvarme med udgangen af 2015. Farum har altså nu ret til ledningen uden yderligere betaling.
Første sag
Det er første sag af sin art og derfor en ret usædvanlig dom der er afsagt.
- Der har ikke før været behandlet en lignende sag på varmeområdet, hvor retten har fastlagt refusionen i forbindelse med overdragelse af kollektive varmeforsynings-virksomheder, forklarer Pernille Truelsen, som trods glæden over at vinde, til enhver tid hellere ville have fundet en løsning i mindelighed.
Vattenfall har efter dommen er afsagt fire ugers betænkningstid.
Sagens gang
Farum Fjernvarme og Vattenfall A/S blev som nævnt uenige om metoden for udarbejdelse af refusionsopgørelsen.
Refusionsopgørelsen udarbejdet af Vattenfall A/S var overordnet baseret på en allokering til transmissionsledningen af en andel af Vattenfall A/S’ samlede omkostninger og indtægter i perioden fra 2006 til 2014. Vattenfall A/S havde ved opgørelsen blandt andet taget udgangspunkt i en analyse, som Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, havde udarbejdet til brug for Energitilsynets fastsættelse af markedsprisen for transmissionsledningen.
Farum Fjernvarmes refusionsopgørelse var udarbejdet af selskabets revisor efter den metode for prisfastsættelse for varmelevering, som Farum Fjernvarme og Vattenfall A/S havde aftalt i en ny samarbejdsaftale fra december 2007, og på baggrund af Farum Fjernvarmes årsopgørelser modtaget fra Vattenfall A/S for perioden 2006 til og med 2012 samt aconto fakturaer og budget for 2013-2014. Refusionsopgørelsen medtog de aktuelle betalinger, som Farum Fjernvarme havde foretaget i den omhandlede periode for andel af kapitalomkostninger samt drift og vedligeholdelse af transmissionsledningen.
Sagen blev behandlet af tre dommere
Det fremgår af dommens konklusion, at det under sagen var ubestridt, at Vattenfall A/S ikke som foreskrevet i varmeforsyningslovens § 23 g, stk. 1, havde udøvet driften af den sydgående transmissionsledning i et selvstændigt selskab. Der forelå endvidere ikke et særskilt regnskab over omkostninger og indtægter relateret til transmissionsledningen, som kunne danne grundlag for udarbejdelse af den forudsatte refusionsopgørelse.
Vattenfall A/S’ refusionsopgørelse for årene 2013 og 2014 var ikke baseret på allokering af en andel af Vattenfall A/S’ samlede omkostninger og indtægter, men baseret på Vattenfall A/S’ indtægter på selve transmissionsledningen. Disse beløb afveg kun i begrænset omfang fra Farum Fjernvarmes refusionsopgørelse med de aktuelle betalinger, som Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk havde foretaget i 2013 og 2014.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk gennem de månedsvise betalinger af andel af kapitalomkostninger ved udgangen af 2015 ville have betalt de med etableringen af transmissionsledningen forbundne anlægsomkostninger, som forudsat i den oprindelige samarbejdsaftale fra 1994. Herefter, og efter en ordlydsfortolkning af Energitilsynets vilkår om udarbejdelse af sædvanlig refusionsopgørelse, fandt retten, at den af Farum Fjernvarme valgte metode skulle lægges til grund for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen.
Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at der i den omhandlede periode havde været afholdt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til transmissionsledningen, der skønsmæssigt kunne ansættes til det beløb, som Vattenfall A/S havde opkrævet, og som Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk havde betalt. Der skulle derfor ikke ske refusion til Farum Fjernvarme af betalinger til dækning af drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Retten fandt ikke grundlag for at tilkende Vattenfall A/S renter af købesummen, hvilket Vattenfall A/S havde krævet.
Retten tog herefter Farum Fjernvarmes påstand delvis til følge med et beløb på 84.842.000 kr.
Farum Fjernvarme og Vattenfall A/S blev som nævnt uenige om metoden for udarbejdelse af refusionsopgørelsen.
Refusionsopgørelsen udarbejdet af Vattenfall A/S var overordnet baseret på en allokering til transmissionsledningen af en andel af Vattenfall A/S’ samlede omkostninger og indtægter i perioden fra 2006 til 2014. Vattenfall A/S havde ved opgørelsen blandt andet taget udgangspunkt i en analyse, som Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, havde udarbejdet til brug for Energitilsynets fastsættelse af markedsprisen for transmissionsledningen.
Farum Fjernvarmes refusionsopgørelse var udarbejdet af selskabets revisor efter den metode for prisfastsættelse for varmelevering, som Farum Fjernvarme og Vattenfall A/S havde aftalt i en ny samarbejdsaftale fra december 2007, og på baggrund af Farum Fjernvarmes årsopgørelser modtaget fra Vattenfall A/S for perioden 2006 til og med 2012 samt aconto fakturaer og budget for 2013-2014. Refusionsopgørelsen medtog de aktuelle betalinger, som Farum Fjernvarme havde foretaget i den omhandlede periode for andel af kapitalomkostninger samt drift og vedligeholdelse af transmissionsledningen.
Sagen blev behandlet af tre dommere
Det fremgår af dommens konklusion, at det under sagen var ubestridt, at Vattenfall A/S ikke som foreskrevet i varmeforsyningslovens § 23 g, stk. 1, havde udøvet driften af den sydgående transmissionsledning i et selvstændigt selskab. Der forelå endvidere ikke et særskilt regnskab over omkostninger og indtægter relateret til transmissionsledningen, som kunne danne grundlag for udarbejdelse af den forudsatte refusionsopgørelse.
Vattenfall A/S’ refusionsopgørelse for årene 2013 og 2014 var ikke baseret på allokering af en andel af Vattenfall A/S’ samlede omkostninger og indtægter, men baseret på Vattenfall A/S’ indtægter på selve transmissionsledningen. Disse beløb afveg kun i begrænset omfang fra Farum Fjernvarmes refusionsopgørelse med de aktuelle betalinger, som Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk havde foretaget i 2013 og 2014.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk gennem de månedsvise betalinger af andel af kapitalomkostninger ved udgangen af 2015 ville have betalt de med etableringen af transmissionsledningen forbundne anlægsomkostninger, som forudsat i den oprindelige samarbejdsaftale fra 1994. Herefter, og efter en ordlydsfortolkning af Energitilsynets vilkår om udarbejdelse af sædvanlig refusionsopgørelse, fandt retten, at den af Farum Fjernvarme valgte metode skulle lægges til grund for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen.
Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at der i den omhandlede periode havde været afholdt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til transmissionsledningen, der skønsmæssigt kunne ansættes til det beløb, som Vattenfall A/S havde opkrævet, og som Farum Fjernvarme og Værløse Varmeværk havde betalt. Der skulle derfor ikke ske refusion til Farum Fjernvarme af betalinger til dækning af drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Retten fandt ikke grundlag for at tilkende Vattenfall A/S renter af købesummen, hvilket Vattenfall A/S havde krævet.
Retten tog herefter Farum Fjernvarmes påstand delvis til følge med et beløb på 84.842.000 kr.
