23948sdkhjf

Vinder i Elsam-sagen: Vi er ikke overraskede

Direktøren for Energi Danmark føler sig bekræftet i, at man har en god sag mod Dong Energy.
Sø- og Handelsretten har tirsdag afgjort, at energiselskabet Elsam - der nu er nedlagt og videreført i Dong Energy - i en periode i 2005 og 2006 opkrævede for høje priser hos sine kunder.

Selv om retssagen var et mellemværende mellem Konkurrencerådet og Dong Energy, så er dommen også blevet nærlæst andre steder i landet.

En del af de 1106 virksomheder og kommuner der har stævnet Dong Energy repræsenteres af Jørgen Holm Westergaard, som er administrerende direktør for Energi Danmark, og han er tilfreds med dommen fra Sø- og Handelsretten.

- Resuméet af dommen siger i virkeligheden alt. Der står, at Dong Energy i perioden har misbrugt sin dominerende stilling på det vestdanske marked i et ikke ubetydeligt omfang.

- Det understreger det, vi har sagt hele tiden. Derfor er vi ikke overraskede og har ikke ændret synspunkt, siger han.

Jørgen Holm Westergaard konstaterer, at en stor del af dommens 504 sider er kendt stof, og at der ikke er kommet nyt frem i forhold til Konkurrencerådets tidligere afgørelse i sagen.

Han afventer nu, at erstatningssagen kan blive taget op. Det kan dog kun ske, hvis Dong Energy vælger ikke at anke Sø- og Handelsrettens afgørelse.

- Hvis den bliver det, tager vi det med. Det er trods alt sidste trin på den juridiske stige, siger Jørgen Holm Westergaard.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112