23948sdkhjf

Medie: Grimheden flytter ind i vindmølledebatten

Først var de dyre. Nu er de simpelthen bare grimme. De kystnære havmøller.
Det skriver Finans.dk

- For os handler det ikke alene om prisen. Det handler lige så meget om, hvad det er for en oplevelse, man har ved de danske kyster, sådan lyder det i dag fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt, der i dag er stor modstander af etableringen af de kystnære havmøller – fordi de er grimme.

Et ganske ny argument fra energiministerens mund, der ikke tidligere har haft mange indvendinger mod møllerne. Tilbage i 2012 lød det endog, at der var perspektiver i de kystnære møller.

Den holdning har altså ændret sig. Måske, fordi der er milliarder på spil.

Helt konkret 3,290 mio. kroner – så meget kan spares i perioden 2017-2025, hvis man ifølge regeringens 2025-plan skrotter opførelsen af de 350 MW kystnære møller. Penge, der skal dække hullet efter PSO-afgiften, som regeringen lægger op til at fjerne.

Det, der vækker undren i vindmøllekredse, er, at regeringen samtidig med skrotningen af de dyre – og grimme – kystnære havmøller – holder fast i etableringen af Kriegers Falk på 600 MW, En vindmøllepark, der alt andet lige tegner til at kræve større støtte end de kystnære havmølleparker.

Byderne på de kystnære havmølleparker kalder grimheds-argumentet et billigt forsøg på at holde liv i planerne om at sløjfe de kystnære møller, netop for at holde hånden under 2025-planen.

Hvis ikke det lykkedes regeringen af sløjfe de kystnære havmølleparker vil det efterlade et hul i 2025-planen på knap 3,3 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078