Fem skarpe til energiministeren om kystnære havmøller
Når man byder på en opgave, er der chance for at vinde eller risiko for at tabe, siger energiministeren.
Det siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der er blevet "klogere", siden energiforliget blev indgået i 2012 uden Liberal Alliance og senere Alternativet.
Spørgsmål: Størstedelen af møllerne skal opføres op mod otte kilometer fra land. Der står mindst fire kilometer i aftalen, som I gik med til i 2012. Nu er det så længere væk, og alligevel vil I aflyse udbuddet?
- Vi har alle lov til at blive klogere. Vi lavede en aftale i 2012. Med den påvirkning, det har at placere møllerne så tæt på land, har vi ændret vores beslutning. Vi peger ikke på at droppe møllerne, men vi peger på at erstatte dem med nogle, der er længere væk.
Spørgsmål: I peger på at flytte dem længere ud, hvilket er endnu dyrere og måske opføre dem senere. Kan du forstå, at det undrer, når I ikke kan finansiere disse. Hvordan kan I så finansiere nogle nye?
- Alt tyder på, at havvind bliver billigere og billigere. Det vil være klogest at vente til efter 2025 og se på muligheden for at erstatte dette med en havmøllepark. Vi peger på, at vi måske skal udskyde det til et senere tidspunkt. Det er en del af det oplæg, der ligger.
- Når man laver en aftale som den i 2012, står vi selvfølgelig inde for den. Men der er både en aftale, der handler om, hvad vi gerne vil, og der er økonomi forbundet med den aftale. Økonomien er skredet, og det er vi nødt til at have et fælles ansvar for.
Spørgsmål: Disse møller skulle være opført ved Cheminovas gamle giftgrund, hvor meget kan det skæmme udsigten?
- Der er to projekter, der er også Vesterhav Syd, hvor møllerne kommer til at ligge i et område, hvor der er sommerhuse.
- Jeg synes, at den oplevelse, der er af vores natur og kysstrækninger, er den ene årsag. Den anden er, at prisen er for høj. Det støtteelement, der ligger i det, er alt for stort.
Spørgsmål: Når I går med i et energiforlig i 2012 og siden tager over som regering, så er det vel jeres ansvar som regering at finde ud af, hvor pengene skal komme fra, vil kritikere sige?
- Forudsætningerne har ændret sig, siden vi indgik energiaftalen i 2012, den byggede på en elpris, som var langt højere end i dag (når elprisen er faldet, skal regeringen øge støtten, red.).
- Tingene er skredet, vi er i en situation, hvor PSO-afgiften skal flyttes over på finansloven. Vi er nødt til i fællesskab at tage et ansvar.
Spørgsmål: Nogen vil kalde det en zigzagkurs. Vattenfall og andre konsortier har givet udtryk for skuffelse. Kan man stole på regeringen?
- Når man byder på en opgave, er der altid risiko for, at man vinder eller taber. Dertil kommer, at det ikke er noget nyt synspunkt. Allerede for et halvt år siden meldte vi ud første gang, at vi vil se på andre muligheder, som at flytte møllerne længere ud på havet.
/ritzau/
