23948sdkhjf

Vestas-formand efterlyser industriselskab som medejer

Bestyrelsesformanden i Vestas vil gerne have en "industriorienteret ejer med omkring 15 procent af aktierne".
Vindmølleselskabet Vestas har haft succes på stort set alle fronter, siden svenskeren Bert Nordberg i marts 2012 overtog posten som bestyrelsesformand. Men det kunne måske gå endnu bedre, end tilfældet er, hvis selskabet fik en større aktionær ind i ejerkredsen.

I et interview med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans lægger Nordberg ikke skjul på, at det ville være en fordel at have en ejer med et større ejerskab.

- Det ville ikke være ringe for Vestas at have en industriorienteret ejer med omkring 15 procent af aktierne, siger han.

Svenskeren sætter ikke navn på, hvilket selskab han eventuelt kunne forestille sig købe en aktiepost i den størrelsesorden.

Bert Nordberg oplyser i interviewet desuden, at han sandsynligvis vil sidde for bordenden i bestyrelseslokalet i mange år endnu.

- En del af jobbet som formand handler jo om at gøre selskabet uafhængigt af dig som person. Da jeg gik ind i Vestas, kalkulerede jeg med, at det ville tage ti år, og tænkte, at mit næste liv kommer til at være med Vestas, siger han.

I løbet af Nordbergs snart fem år som bestyrelsesformand er aktiekursen på Vestas mangedoblet, og det samme er overskuddet.

Nyheden om, at formanden ønsker at blive i fem år mere, bliver bifaldet blandt selskabets investorer.

- Vestas var ikke en dårlig virksomhed før, men man er blevet bedre til at leve de stærke sider ud og blandt andet fokusere på balance og cash flow. Selvfølgelig kan vi kun bifalde, at Bert Nordberg bliver på posten, så længe han har lyst, siger Keld Henriksen, der er chefporteføljemanager i Maj Invest, til Finans.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219