Danmark har ifølge Energiaftalen af 2012 et mål om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Men hvordan kommer vi derhen på den bedste måde? 

Tænketanken Grøn Energi og Ea Energianalyse viser i en analyse, hvilke konsekvenser det har for fjernvarmen, om der ændres på investeringsvilkårene, eller om sektoren fremadrettet skal investere under de nuværende vilkår. Og ikke mindst hvilke konsekvenser det har for indfrielse af det danske klimamål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

I analysen Energiforsyning 2030 er der regnet på tre forskellige scenarier: Grundscenariet, hvor kraftvarmekravet beholdes, og hvor der ikke gennemføres yderligere ændringer; biomassescenariet, hvor prisen på biomasse forbliver relativt lav i forhold til udviklingen af priser på fossile brændsler; og elscenariet, hvor elafgiften på el til varme halveres. Fælles for de tre scenarier er, at PSO-afgiften afskaffes.

Grund- og elscenarierne er de samfundsøkonomisk billigste. I begge scenarier kommer der mange varmepumper; i grundscenariet kommer der en blanding af gasmotordrevne varmepumper og elvarmepumper, mens der i elscenariet kun kommer elvarmepumper. Elscenariet viser konsekvensen ved at afskaffe PSO-afgiften og halvere elafgiften på el til varme samtidig med, at kraftvarmekravet gradvis udfases frem mod 2030. Med tanke på en grøn omstilling kan det altså betale sig for samfundet at sørge for, at der investeres i de eldrevne varmepumper.

Det vil samtidig give statskassen et provenu på hele 27,5 milliarder kroner i form af afgifter i perioden 2020-2030 hvilket er det samme som, hvis der kommer gasvarmepumper, mens for eksempel biomassescenariet kun vil indbringe 16,3 milliarder kroner.

Gasmotordrevne varmepumper bliver dominerende

I Energiforsyning 2030 er der også regnet på gasmotordrevne varmepumper, hvor en gasmotor driver varmepumpen direkte via en aksel. For selvom interessen for at få varmepumper ind i fjernvarmen er velkendt, så er det nyt, at fjernvarmeselskaberne i stigende grad overvejer at investere i gasmotordrevne varmepumper.

Det skyldes især de meget højere økonomiske udgifter ved at bruge el frem for naturgas, da strøm er pålagt høje afgifter, nettariffer og PSO. Derudover udvikler teknologien sig, og naturgaspriserne forventes at være lave mange år fremover. Det skal bemærkes, at fjernvarmeselskaberne er forpligtede til altid at vælge de teknologiske løsninger, der sikrer kunderne den lavest mulige varmepris.

Når fjernvarmeselskaberne derfor investerer i gasmotordrevne varmepumper, vil det udskyde investeringer i endnu grønnere teknologier, da en investering i et nyt anlæg holder mindst 20 år.

Biomassescenariet giver ifølge analysen måske nok mindst i statskassen, men er til gengæld der, hvor der kan reduceres mest CO2. I dag udleder fjernvarmeselskaberne i alt 13,4 millioner ton CO2.

Frem mod 2030 er det muligt at sænke CO2-udledningen til 7,2 millioner ton med biomassescenariet, mens elscenariet ender på 8,4 millioner ton i 2030.

Endelig har Energiforsyning 2030 også kigget på hvad der skal ske med kraftvarmen på længere sigt. Det gælder for alle tre scenarier, at flere og flere decentrale fjernvarmeselskaber vil skrotte deres anlæg til elproduktion. Analysen viser, at der vil ske en større udfasning i et hurtigere tempo, end det er set i andre analyser og som tidligere antaget. Det skyldes, at elpriserne er så lave, så der er dårlig økonomi i elproduktion for fjernvarmeselskaberne.