23948sdkhjf

Gaia Solar opfører sheik-portræt af solceller i Dubai

Se billederne her.

I 2014 fik Gaia Solar besøg af en delegation fra Dubai Electricity and Water Authorities (DEWA).

Det var optakten til ordren på et portræt lavet af solceller, som skulle gives som gave til hans højhed Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum.

Portrættet er nu færdigt og opsat cirka en 45 minutters køretur ud i ørken ved Al Qudra Cycling Path, som er en turistoplevelse for cyklister i Dubai.

Test opstilling på p-plads

Portrættet er blevet udviklet sammen med en designer og glasekspert og Gaia's specialist indenfor BIPV (Building Integrated Photovoltaics). Det har været en teknisk og produktionsmæssigt udfordrende opgave, som har krævet nicheproduktion.

De færdigproducerede solcellemoduler blev i første omgang opsat vandret på Gaia Solars parkeringsplads og fotograferet med drone i 30 meters højde for, at Gaia Solar og kunden kunne godkende udtrykket inden de 110 solcellemoduler blev sendt til Dubai.

Opsætningen af anlægget har fundet sted over to uger med Gaia Solars team i spidsen.

Leverer til el-nettet

Gaia Solar har til anlægget brugt 110 solcellemoduler, der tilsammen udgør 3,89 kWp.

Anlægget ville ved nordvendt og lodret placering levere 1.041 kWh/år og ved sydvendt orientering og ideel hældning ca. 5.000 kWh/år.

Solcelleportrættet producerer, grundet den nordlige orientering og en mindre reduktion ved de farvede solceller ca. 1041 kWh/år. Strøm der sendes ud i elnettet.

Solcelleportrættet blev indviet den 31. oktober 2016, hvor erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og CEO i Gaia Solar Sigurd Leth sammen cyklede ud på Al Qudra Cycling Path. 

Gaia Solar har søgt om at anlægget bliver optaget i  Guinness Book of Records, som det første og største ansigtsportræt i solceller i verden.

Opdateret 2. november 2016

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.525