23948sdkhjf

Vestas i appel om testmøller

29 medlemmer af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået en usædvanlig henvendelse.

Det skriver dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Henvendelsen er underskrevet af Vestas-direktør Anders Vedel, erhvervsrådsformand Kim Rune Brarup og formand for LO i Ringkøbing Fjord, Helge Albertsen og drejer sig om opstillingen af de testmøller i Velling Mærsk nær Stauning Lufthavn, som byrådet skal tage stilling til i dag.

De tre underskrivere opfordrer byrådsmedlemmerne til at sige ja til to testmøller - hvilket  er en reduktion af det oprindelige projekt på fire testmøller, som et massivt flertal i byrådet i dag ventes at stemme nej til. 

Omtumlet tilværelse

I august 2013 modtog Ringkøbing Skjern en ansøgning fra projektudvikler om opstilling af fire forsøgsmøller i området ved Velling Mærsk og siden har projektet levet en omtumlet tilværelse.

 løbet af 2014, 2015 og 2016 har der været en hektisk - såvel politisk som administrativ - mødeaktivitet mellem nationalpolitikere, Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, RKSK, Stauning Lufthavn, lufthavnens brugere, mølleproducenter, projektudviklere, lodsejere, inddragede specialistkonsulenter m.fl.

Den 8. november 2016 anbefalede Økonomi- og Erhvervsudvalget med et flertal på seks medlemmer, at kommunen ikke indsender en dispensationsansøgning til Trafikstyrelsen om opsætning af fire forsøgsmøller i i Velling Mærsk.

Udvalget anbefaldede i samme ombæring at kommunen henstiller til de statslige myndigheder, at kommuneplantillægget for projektet ikke udstedes samt at lokalplanen ikke vedtages endeligt.

Tænker sig om en eksra gang

Byrådet forventes som sagt at stemme nej til projektet med de fire foresøgsmøller, men henvendelsen fra Vestas-direktøren og Co. har fået nej-sigerne til at tænke sig om en ekstra gang.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg hele tiden har været indstillet på at levere en testplads til vindmøller i vores kommune. I morgen skal vi forholde os til et projekt med fire møller, men jeg kan forstå, at projektfolkene nu kan leve med to. Det synes jeg er en fornuftig løsning, som vi sagtens kan forholde os til, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Socialdemokraternes gruppeformand Søren Elbæk er dog mere forbeholden. Haa undrer sig over at man kommer med en løsning i sidste øjeblik.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157