23948sdkhjf

Kriegers Flak trues af forsinkelse

41 sjællandske lodsejere afviser at indgå aftaler med Energinet.dk om nye elkabler fra Kriegers Flak-vindmøller, skriver Dagbladet Ringsted.

Først afviste 15 lodsejere på en strækning fra Rødvig til Bjæverskov at indgå en aftale med Energinet.dk om nedgravning af nye elkabler fra vindmøllerne på hav og op gennem Sjælland. Og nu oplyser Energinet.dk, at yderligere 26 lodsejere på kabel-strækningen mellem Bjæverskov og Ishøj har takket nej til Energinet.dk’s aftale-oplæg.

Modstanden er større end forventet, og derfor er tidsplanen i fare for at skride. Efter planen skal kabelføringen være gennemført i 2018, skriver Dagbladet Ringsted.

- Det er klart, at det er en ny situation. På begge strækninger er det mange flere afvisninger, end vi tidligere har set i andre projekter, siger Ole Buhl, der er afdelingsleder hos Energinet.dk.

Mange af lodsejerne er landmænd og landboforeningen Gefion støtter deres kamp, fortæller formand Torben Hansen.

- Vi ønsker ikke at være en stopklods, men Energinet.dk har skærpet aftale-vilkårene uden at diskutere det med os. Så de har selv trukket våbnet og udfordret os. Måske har vi som lodsejere af tradition ikke sagt noget eller taget kampen, men det gør vi nu, siger Torben Hansen.

Artiklen er en del af temaet Kriegers Flak.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158