23948sdkhjf

København tumler med absurde solcelleregler

Kommunen skal betale 1,2 mio. kr. for at fortsætte produktionen på tre kommunale solcelleanlæg.

Flere ændringer af reglerne for solceller betyder at Københavns Kommune skal betale 1,2 mio. kr. for at tre anlæg, installeret på taget af tre institutioner i 2013, kan få lov at fortsætte produktionen. Samtidig må den strøm anlæggene producerer ikke anvendes af den institution, der lægger tag til, men sælges ud i elnettet til spotpris.

Det skriver Politiken.

- Reglerne blev strammet, lige efter at vi i god tro indkøbte anlæggene. Havde vi kendt de absurde regler, havde vi brugt pengene til en anden grøn investering, siger Frank Jensen, overborgmester i København.

Årsagen til hele miseren er, at Folketinget i 2013 besluttede at kommunale solcelleanlæg var at betragte som kraftværker. Derfor skulle hvert anlæg udskilles i et separat selskab.

Den ordning kunne man få dispensation fra, men de tre anlæg i København var ikke blandt de heldige, der blev fundet ved lodtrækning. 

Strømmen fra de tre anlæg skal derfor sælges ind i nettet – og det til en spotpris på den nordiske elbørs på omkring 18 øre pr. kWh. Samtidig skal kommunen købe strøm til de tre institutioner til en pris på 1,75 kroner pr. kWh, hvilket beløber sig til omkring 250.000 kroner om året. Oveni det kommer et beløb på 610.000 kroner, som kommunen skal betale tilbage til staten, fordi anlæggene ikke længere er ejet direkte af kommunen.

Derudover skal kommunen betale 1,2 mio. kroner over 10 år for den fortsatte produktion på anlæggene. Penge, man tager fra en pulje, der var afsat til etablering af solcelleanlæg på kommunale bygninger. Resten af puljen på 2,8 mio. kr sendes tilbage til kommunekassen.

Fremover installerer kommunenen kun solcelleanlæg i forbindelse med nybyggeri, hvor reglerne er anderledes.  

Originalartikel

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093