23948sdkhjf

GFE Krogenskær: Alle anklager afvises

GFE Krogenskær afviser at have overtrådt sin miljøgodkendelse.

Det fastslår advokat Niels Vase fra HjulmandKaptain, der er advokat for GFE Krogenskær.

Biogasanlægget GFE Krogenskær blev i sidste uge truet med politianmeldelse af Brønderslev Kommune på grund af lugtgener fra anlægget.

- I Virksomhedens afvisning af kommunens anklage henvises til, at der ikke har kunnet konstateres lugtgener ved de kontrolbesøg, hvor virksomheden har deltaget. Derudover påpeges, at det er velkendt (og påvist at Miljøstyrelsen) at biogasproduktion ikke kan ske uden lugtgener, og at kommunen ved at give miljøgodkendelse har accepteret dette.

- For at imødekomme klagerne har GFE Krogenskær dog truffet aftale med Force Technology (som man var foreslået af kommunen) om at undersøge anlægget og komme med forslag til begrænsning af lugtgenerne. Denne undersøgelse vil være afsluttet i februar, hvorefter kommunen vil blive informeret.

- Ejerne af virksomheden er fortørnet over, at kommunen allerede før der er truffet endelig afgørelse om undersøgelse truer med politianmeldelse. Ikke mindst fordi kommunen ikke havde imødekommet en indbydelse til at besøge virksomheden.

Brønderslev Kommune har to gange trukket GFE Krogenskær i retten og tabt begge gange.

- Man skulle tro, kommunen havde lært noget af dette, udtaler GFE Krogenskærs advokat, Niels Vase til Nordjyske.

Niels Vase påpeger, at GFE Krogenskær driver virksomheden i overensstemmelse med den af kommunen udstedte miljøgodkendelse.

- Når GFE Krogenskær har valgt at efterkomme kommunens påbud om at få foretaget yderligere undersøgelser, er det således ikke udtryk for erkendelse af, at miljøgodkendelsens vilkår er overtrådt.

Han påpeger, at det, at der kan forekomme lugtgener, ikke i sig selv er i strid med miljøgodkendelsen, idet dette er en kendt egenskab ved biogasanlæg.

- Dette har således været kendt og accepteret af kommunen i forbindelse med udstedelse af miljøgodkendelsen. Periodiske lugtgener er således ikke i sig selv udtryk for, at vilkårene i miljøgodkendelsen er overtrådt.

Videre bemærkes, at GFE Krogenskær - som det er kommunen bekendt - stedse har søgt at optimere driften og derved reducere eventuelle lugtgener. Dette er sket i samarbejde med Force Technology.

Tilsvarende har de kommunale tilsyn frem til efteråret 2016 ikke givet anledning til bemærkninger, hvilket jeg forstår også er kommunens opfattelse.

Den kommunale indskærpelse af 16. september 2016 om overdækning af energi-afgrøder og anden biomasse med frist til 1. januar 2017 var opfyldt 23. december. I forbindelse med stormen 26. december skete der skade på overdækningen, hvorved lugt kunne slippe ud. Det er hændeligt og ikke i strid med miljøgodkendelsen. Udbedring af stormskaden måtte afvente at vinden stilnede af.

- Jeg kan konstatere, at GFE Krogenskær har anvendt den bedst anvendelige teknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136