23948sdkhjf

Nu skal gæren produceres på LPG

Ny type LPG erstatter olien hos De danske Gærfabrikker.

Kosan Gas har netop udvidet produktporteføljen med en ny type LPG – en langt grønnere type med navnet Kosan BioMix, hvor 20 procent af gassen er udvundet af genanvendelige råvarer som madrester og vegetabilske olier.

 Det har man gjort, fordi man efterhånden mærker en stadig større efterspørgsel på grønnere alternativer.

-  Vores kunder er i stigende grad opmærksomme på at kunne gøre en forskel i deres produktion og opvarmning, så de udleder mindre CO2. Vi mærker en øget efterspørgsel på initiativer, der kan sikre en mere miljøvenlig profil. Det kan vi nu tilbyde med vores Kosan BioMix, fortæller Jannik Brokær Lund.

Han gør opmærksom på, at  Kosan BioMix er en certifikatordning og ikke et fysisk produkt - på samme måde, som når man køber grøn el fra vindmøller eller grøn varme.

Stor efterspørgsel på kort tid
Selvom gassen kun har været i handlen et par uger, så har Kosan Gas allerede oplevet stor efterspørgsel og endda lukket sine første aftaler.

Heriblandt med De Danske Gærfabrikker, der fremover skal anvende LPG i forbindelse med deres produktion.

 Hvem de andre virksomheder er ønsker Jannik Brokær Lund på nuveærende tidspunkt ikke at løfte sløret for.

- Men der er tale om tre til fire andre virksomheder, siger han.

Erstatter Heavy Oil
Hos De Danske Gærfabrikker skal den nye type LPG bruges til fremstillingen af den damp, der anvendes i produktionen af gær. Her går LPG’en ind og erstatter hele deres forbrug af Heavy Fuel Oil.

- Vi arbejder målrettet med at reducere vores energibrug så meget som muligt og dermed også CO2 udledningen fra vores anlæg. På De Danske Gærfabrikker er vi derfor meget tilfredse med, at vi med Kosan BioMix vil kunne reducere CO2 udledningen uden at foretage ændringer i de tekniske installationer, udtaler teknisk chef Jack Domino fra De Danske Gærfabrikker.

De Danske Gærfabrikker skal derfor ikke installere yderligere for at kunne anvende LPG. De kan kører videre på deres normale gaskedler.

 Hvor store mængder LPG, som Kosan Gas skal levere på årsbasis, oplyses ikke.

 - Men de vil være med til, at spare miljøet for 405 tons CO2, fortæller Jannik Brokær Lund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11