23948sdkhjf

Clever og E.On samarbejder om hurtig-ladestationer

Hundredevis af ladestationer til elbiler skal binde de største europæiske byer sammen.

Den danske elbiloperatør Clever indgår et strategisk samarbejde med den internationale energikoncern E.On med hovedsæde i Essen, Tyskland. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Ambitionen er at etablere et europæisk netværk af ultra-hurtig-ladestationer (150 kW+) til elbiler langs det primære motorvejsnet.

Hundredvis af ultra-hurtigladestationer med en afstand på kun 120-180 km skal binde de europæiske storbyer sammen. Ladestationerne skal kunne oplade et batteri med en rækkevidde i løbet af 20-30 minutter. Ladetiden vil med tiden blive mindre i takt med, at ladekapaciteten øges og nye teknologier udvikles.

I første omgang vil ladestationerne tilbyde en ladekapacitet på 150 kW med en modulær opgraderingsmulighed, der kan øge kapaciteten til 350kW, når teknologien tillader det

Dialog med interessenter
.At bygge ny infrastruktur er en stor opgave, der kræver store investeringer og adgang til de rette lokationer. Derfor er Clever og E.On-koncernen i dialog med en række aktører fra transportsektoren og andre interesserede parter, der opfordres til at tage del i og være med til at udrulle netværket af ladestationer. 

- Vi håber, at vores fælles ambition vil føre til, at vi kan etablere den første sammenhængende infrastruktur af ultra-hurtiglade stationer i Europa. Et netværk i denne størrelsesorden kræver ikke bare et solidt økonomisk grundlag og ekspertise, det bliver også en reel game-changer i forhold til at øge efterspørgslen på elbiler, ligesom det vil accelerere udbredelsen af grønne og bæredygtige transportformer, siger Frank Meyer, Senior Vice President B2C & Innovation fra E.Ons hovedkontor i Essen.

Den første ultra-hurtig-ladestation opsættes senere i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098