23948sdkhjf

Marstal Fjernvarme i venteposition

Selskabet venter på en afgørelse om man skal betale ulovligt udbetalt støtte tilbage.

Energistyrelsen meddelte med indgangen til 2017 at to støtteordninger til særlige elproduktionsanlæg, der anvender biomasse som energikilde, er ulovlige efter statsstøttereglerne i EU og derfor ophæves,

I Danmark er der lige nøjagtigt tre anlæg af den slags: Et i Brønderslev, der er under opførelse, et hos Hillerød Forsyning og et hos Marstal Fjernvarme.

At tilskuddene bortfalder betyder, at Marstal Fjernvarme muligvis skal betale de 1,2 mio. kr. tilbage, som man har fået udbetalt i strid med EU-loven.

- Man ryster altså lidt på hovedet. At der sidder en eller anden ved Energistyrelsen og laver en lov. og så glemmer at få den godkendt hos EU. Vi er da blevet taget ved røven, siger driftsleder Lasse Kjærgaard Larsen hos Marstal Fjernvarme.

Måske på anden ordning
I sidste uge var Lasse Kjærgaard Larsen på besøg hos Energistyrelsen for at tale om sagen og finde en løsning – og det er måske lykkedes.

-  Energistyrelsen vil prøve at få os ind under en anden ordning. Men det skal de snakke med Energinet.dk om. Ordningen giver det samme i tilskud – eneste forskel er, at den er godkendt af EU, siger Lasse Kjærgaard Larsen.

Marstal Fjernvarme får endeligt svar på om man skal til lommerne og betale pengene tilbage i uge 9.

- Det er ikke noget problem. Det har vi på bogen – det svarer til halvdelen af vores renoveringsbudget, men det skubber vi bare til næste år så, siger Lasse Kjærgaard Larsen og tilføjer:

- Men vi er da positive indtil videre.

Læs mere om hvad de gør i Brønderselv her: Tilskud i fare

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143