Grøn energi sender ekstraregning mod vest
NOE Net, Thy-Mors Energi Elnet og RAH Net huser det meste af Danmarks landmøllekapacitet og under ti procent af Danmarks elkunder. Tilslutning af vindmøller og solcelleparker betales af alle forbrugere, men en del af net-tabet og al drift og vedligeholdelse betales lokalt.
Det skriver Dansk Energi.
En bleg vintersol kaster stråler på tre rækker vindmøller, og en svag vind kan lige akkurat drive vingerne på de 21 møller rundt. Hele 123 meter er der til vingespidserne, så møllerne syner godt i det sparsomt befolkede og flade landskab.
Hogager Vindmøllepark på 46,2 MW lidt øst for Holstebro er gået i drift for nylig, og via en transformerstation forbundet med 19 kilometer kabel bliver der leveret el til Danmarks forbrugere.
- Ja, så må vi bare håbe, at der ikke er noget af vores udstyr, der går i stykker de næste 25 år, men det er vel ikke så sandsynligt, siger teknisk chef Per Strøm Kristensen fra NOE Net foran transformerstationen ved vindmølleparken.
Vindmøllerne fra Vestas Wind Systems er rejst af private investorer. NOE Net har haft til opgave at sørge for, at vindmølleparken kan levere strøm til elnettet. Tilslutningen har kostet NOE Net ca. 36 mio. kr., og det er en investering, der via en udligningsordning dækkes af alle elkunder.
Drift og vedligehold derimod betales kun af NOE Nets ca. 30.000 kunder, og sådan har princippet været de seneste mange år. NOE Net, der er en del af Jysk Energi-koncernen, mener imidlertid, at den fremtidige regulering bør tage hensyn til, at nogle net-områder har meget mere vedvarende energi – og dermed flere omkostninger til nettab samt drift og vedligehold – end andre.
Aflevering til transformer
For Hogager Vindmøllepark har ejerne etableret et opsamlingsnet, der leverer strøm ved 10 kV til NOE Nets 60/10 kV-transformerstation ved foden af møllerne. Stationen består af tre hovedelementer:
En spartansk indrettet bygning bl.a. med eltavler, batterier og en lille varmepumpe.
En 76 tons tung transformator kørt op på en blokvogn fra Slovenien. Transformeren, der rummer 14 tons olie, er placeret på en olieopsamlingsplatform, så olien ikke kan flyde ud i naturen, hvis der sker et uheld.
En slukkespole der sikrer, at anlægget kan køre videre trods eventuelle jordfejl.
Lige uden for betonfundamtet dykker tre orange kabler ned i jorden. NOE Net har ladet kablerne inklusive en lysleder til regulering af parken ’forsvinde’ ned under en flok grantræer med kurs mod en 150/60 kV-transformerstation ca. 19 kilometer længere mod vest. Undervejs løber kablerne under landbrugsland, lidt bymæssig bebyggelse i den sydlige del af Holstebro, en del veje og hele ti beskyttede vandløb.
- Da vi planlagde tilslutningen kiggede vi os omkring for at se, om vi havde nogle 60/10 kV-stationer, der kunne modtage strømmen. Der er to stationer i nærheden, men de var allerede fyldt op, fortæller projektleder Bo Koch fra NOE Net, der driver 60 kV-nettet sammen med en række andre netselskaber i regi af Vestjyske Net.
I Vestjylland bliver der produceret betydeligt mere grøn el end noget andet sted i Danmark. Produktionen er så stor, at de lokale ikke selv kan bruge det hele, så stadig flere strækninger og transformerstationer nærmer sig ’kogepunktet’ – i bogstavelig forstand. For eksempel drives linjen mellem Ramme og Bækmarksbro tæt på vestkysten med et så stort net-tab, at de op til 80 grader varme luftledninger vil kræve stepdans af fuglene, hvis de forsøger at sætte sig til rette på dem.
- Det vil være fornuftigt at skifte de gamle luftledninger, der ikke er bygget til så meget vedvarende energi, som vi har nu, men reguleringen forhindrer Vestjyske Net i at investere. Net-tab udlignes kun i begrænset omfang, så vi hænger selv på regningen, konstaterer Per Strøm Kristensen, mens Bo Kock hurtigt regner ud, at det årlige net-tab på den knap 10 kilometer lange strækning er på ca. 3 mio. kWh. Det svarer til forbruget i omkring 1.000 parcelhuse.
For Vestjyske Net er situationen kritisk for det samlede net-tab, som ikke udlignes, er steget fra ca. 6 til 16-17 mio. kr. de seneste godt ti år.
Anden transformer
Men hensyn til elektriciteten fra Hoager Vindmøllepark var der altså ikke ledig kapacitet hos Vestjyske Net, så næste skridt var at undersøge mulighederne på de fire nærmeste 150/60 kV-stationer.
Valget faldt på Idomlund sydvest for Holstebro. Her har NOE Net for nylig også tilsluttet vindmølleparken Vemb Nordøst på 41,4 MW, og lige ved siden af denne tilslutning dukker kablerne fra Hogager Vindmøllepark nu også op fra undergrunden for at blive modtaget af Vestjyske Nets 60 kV-felt, der primært består af afbrydere og adskillere.
Inden de grønne ’varer’ leveres videre til Energinet.dk og transformering til 150 kV, bliver mængderne målt med henblik på afregning. Net-tabet mellem møllerne og transformerstationen i Idomlund bliver betalt af alle landets elkunder, men regningen for drift og vedligehold på kabler såvel som de to transformerstationer ender hos de lokale.
- Elforbruget falder svagt i disse år, men produktionen fra vedvarende energi stiger kraftigt, fortæller Per Strøm Kristensen og viser nogle kurver på et stykke papir: En flad for elforbruget og en pludseligt stigende for produktionen.
Produktionen stiger
De seneste par år har nye vindmøller bragt produktionskapaciteten op på ca. 400 MW, men det stopper ikke med det. NOE Net/Vestjyske Net skal inden udgangen af 2017 tilslutte 7-8 nye vindmølle- og solcelleparker, og det vil mere end fordoble kapaciteten, hvis den kystnære havmøllepark Vesterhav Nord tælles med. Den 21. februar 2018 stoppes støtten til vindmøller på land, så projektmagerne har travlt.
NOE Net sender hvert år godt 430 GWh el ud til sine kunder. Den lokale produktion har rundet 1.000 GWh. Produktionen fra møllerne varierer kraftigt, så i weekender, hvor det blæser, og industrien ligger stille, sendes af og til over ti gange flere kWh ud af området, end kunderne bruger.
- Vindmølleparkerne Hogager og Vemb Nordøst kan styres fra vores kontrolrum. Vi kan neddrosle dem til for eksempel 20 procent, hvis der netteknisk er behov for det, og det er en god ting. Alternativet var måske at afbryde møllerne helt, fortæller Per Strøm Kristensen om en praksis, der er standard for alle nye parker – herunder Hoager Vindmøllepark, der i øvrigt skal have skiftet alle tre gange 21 vinger på grund af en generel produktionsfejl.
Kilde: Dansk Energi
