23948sdkhjf

Dantherm Power er Roskilde Festivalens klimapartner

I år fokuserer Roskilde Festivalen meget på klimaet, bl.a. ved at generere strøm lokalt. I festivalens BYcenter West genererer en sort generator grøn energi til lyd og lys i Climate Shout Out-teltet. Generatoren er ”en kasse” med vindmøller, solfangere, brændselsceller og effektelektronik. Generatoren kommer fra Dantherm Power.
Overskydende vedvarende energi (fra f.eks. vindmøller og solfangere) kan opbevares som hydrogen (H2). Dantherms brændselscellesystemer er baseret på hydrogen og supplerer effektivt nødstrøm til vindmøller og solfangere f.eks. om natten.

- Det glæder os at se, at der er et stort fokus på energi, klima og miljø ved en af de største kulturelle begivenheder i Danmark, siger Per Albæk, der er administrerende direktør for Dantherm Power.

- Ikke kun de funktionelle og kortsigtede økonomiske spørgsmål, men også de miljømæssige aspekter skal tages i betragtning, når man genererer og bruger energi. Vores produkter tilfører energi, der tidligere er blevet gemt i form af hydrogen, og som en af verdens førende leverandører af nødstrømssystemer med brændselscelleteknologi er vi stolte af at samarbejde med Roskilde Festivalen og støtte deres omfattende tiltag for at gøre en forskel for miljøet.

Kilde: Dantherm Power

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094