23948sdkhjf

Ordrerne strømmer ind til H2 Logic

2009-omsætningen er sikret og perspektiverne for 2010 ser lovende ud for Herning-virksomheden, der udvikler hydrogen- og brændselscelleanlæg.
Kun syv måneder henne i året er omsætningen for 2009 sikret i H2 Logic A/S.

- Før sommerferien lukkede vi en række ordrer, så vores budget mål for hele året med 25% omsætningsstigning ventes at være nået. Vi arbejder nu på at overgå budgettet for 2009 og at sikre ordrer for 2010, udtaler Direktør i H2 Logic, Jacob Krogsgaard.

Ifølge virksomheden skyldes fremgangen en stigende interesse i og ikke mindst større investeringslyst i hydrogen- og brændselscelleteknologi på verdensplan. I juli måned fik H2 Logic en betydelig ordre på et hydrogen- og brændselscelleanlæg til Grønlands Nationale energiforsyningsselskab, Nukissiorfiits.

Med i EU-program
EU lancerede sidste år et nyt 3,5 mia. kr. stort program, der skal støtte hydrogen- og brændselscelleteknologisk udvikling og markedsintroduktion. I juni blev 200 mio. kr. derfor udbudt til nye projekter. H2 Logic blev i samme forbindelse udpeget som ét af seks industribestyrelsesmedlemmer i EU programmet, bl.a. sammen med bilproducenten Daimler og olieselskabet Shell.

Store ambitioner om vækst
H2 Logic har i løbet af året også øget sine forsknings- og udviklingsaktiviteter betydeligt, så der nu er igangværende aktiviteter for mere end 35 millioner kr.

Herning-virksomheden er netop nu i færd med kapitalrejsning og implementeringen af en ny forretningsplan, som skal bringe H2 Logic A/S fra udviklingsstadiet til kommercialisering af brændselsceller til køretøjer og hydrogentankstationer. Det er planen, at H2 Logic i de kommende år skal seksdoble omsætningen og øge antallet af ansatte betydeligt fra de nuværende 19 i dag. Tidligere på året flyttede virksomheden til et nyt motorvejsdomicil i Lind syd for Herning, med et tredoblet bygningsareal og god plads til vækst.

Kilde: H2 Logic / www.h2logic.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094