23948sdkhjf

Ny varmepumpe udnytter overskydende vindmøllestrøm i Frederikshavn

Frederikshavn Forsyning har installeret en ny kæmpe-varmepumpe, der kan udnytte noget af den overskudsstrøm, der produceres af vindmøller.
Varmepumpen er leveret af virksomheden Advansor og installeret i Frederikshavn med 5 mio. kr. støtte fra DONG Energy. Energikæmpen ønsker at teste et anlæg i fuld skala og har derfor betalt for anskaffelsen, mens Frederikshavn Forsyning betaler driftsomkostninger samt afregner for den varme, der kommer ud af pumpen. Det skriver Ingeniøren.

- Vi tager varmen fra det spildevand, som ellers bliver hældt ud i havnen ved 22 grader celsius. Varmepumpen køler det ned til 10 grader. Takket være en meget høj kompression på 120 bar kommer temperaturen nu op på 80 grader, som nu kan ledes ind i fjernvarmen, forklarer maskinmester Kim Arp til Ingeniøren.

En af fordelene ved varmepumpen er, at man kan udnytte en del af den overskudsstrøm, der produceres på vindmøller, men på grund af uhensigtsmæssige danske elafgifter kan denne del af forsøget ikke testes i fuld skala. Frederikshavn Forsyning må nemlig ikke bruge den egenproducerede strøm til kostpris, fordi produktionsanlægget er forbundet med elnettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126