23948sdkhjf

Kun profit kan sikre vedvarende energi

Politikerne sidder med nøglen til de store CO2 gevinster. Grænseregionen indleder stort teknologiprojekt med fokus på vedvarende energi.
- Ildsjæle og værdien af miljøgevinster er ikke nok for at drive udviklingen inden for vedvarende energi. De store CO2 gevinster opnår vi først, når udviklingen sker på forretningsmæssige vilkår. Det skal være muligt at tjene penge. Se blot på vindenergi og Vestas.

- Tyskerne er fem år foran os med etablering af bioanlæg. De har klart bedre betingelser. I Tyskland støttes energi fra biogasanlæg med 1,47 kr. per kWh, mens det i Danmark blot er 74 øre per kWh, som efterfølgende skal deles med fjernvarmeforbrugerne. Bedre betingelser smitter af på interessen for bioanlæg. Samtidig vil øget samarbejde mellem dansk-tyske virksomheder stimulere udviklingen, og vi kan dermed forøge muligheden for at konkurrere på det internationale marked.

Det siger formanden for Sønderjysk Landboforening i Vojens, gårdejer Henrik Frandsen. Han er medlem af styregruppen for det grænseoverskridende teknologi- og energi samarbejde ”Furgy” og medlem af Udviklingsråd Sønderjylland (URS).

Furgy – Future renewable energy – er et treårigt projekt, der støttes med 5,9 mio. kr. fra EU's Interreg-midler. Deltagerne er Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Institut für Innovationsmanagement ved Flensborg Universitet og Industrie- und Handelskammer, Flensborg (IHK), der er ledende partner for projektet, samt områdets små og mellemstore virksomheder.

Forstudier har fastslået, at der på begge sider af den dansk-tyske grænse er virksomheder som har spidskompetencer inden for vedvarende energi og som vil være i stand til at indgår i projektforløb med et innovativt indhold.

Målet er at gøre Syddanmark og Slesvig-Holsten til en international teknologiregion inden for vedvarende energi. Fokus er anvendelsen af vind, biomasse, sol og bølgeenergi.

Samtidig med indsatsen for at opnå bedre rammebetingelser, går man i gang med at kortlægge hvilke virksomheder og videninstitutioner, som arbejder med vedvarende energi. Arbejdet skal føre til et katalog over relevante forsknings- og udviklingstemaer, som både små og mellemstore virksomheder kan deltage i.

De virksomheder som arbejder inden for vedvarende energi vil blive samlet i en teknologiklynge, for på den måde at sikre en optimal projektudvikling og formidling af viden. Klyngen vil etablere tætte samarbejdsrelationer til områdets øvrige klynger, som eksempelvis Køleklyngen i Sønderborg, Aluminiumsklyngen i Løgumkloster, Mekatronikklyngen i Sønderborg, Plastcentret i Esbjerg, Off-shore centret i Esbjerg, Center for Produktudvikling i Sønderborg og Center for Softwareinnovation i Sønderborg.

Kilde: Furgy - Future Renewable Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.596