23948sdkhjf

Arcon-Sunmark slår omsætningsrekord - igen

Sidste år kunne ledelsen hos Arcon-Sunmark bryste sig af et rekordresultat for 2015. Omsætningen var steget vildt – fra 207 mio. kr. i 2014 til 335 mio. kr. i 2015. Og på bundlinjen havde man næsten fordoblet resultatet.

Dengang sagde daværende administrerende direktør hos Arcon-Sunmark Søren Elisiussen til Energy Supply:

-  Arcon-Sunmarks løsninger har potentialet til at bidrage til opnåelsen af verdens klimamål, så vores plan er at fortætte kursen.

Og selvom der har været lidt bump undervejs i form af ordrenedgang og en fyringsrunde i oktober, så ser det ud til at solfangerproducenten har formået at holde snuden i sporet.

Tilfredstillende resultat
I regnskabet for 2016 har omsætningen endnu engang taget et ordentligt hop: Fra 335 mio. kr. i 2015 til 457 mio. kr. i 2016.

På bundlinjen er man dog noget mere beskeden: Et overskud på 34,1 mio. kr. efter skat er blevet til 35 mio. kr.

- Regnskabsåret 2016 har levet op til forventningerne og det realiserede resultat anses for tilfredsstillende, skriver ledelsen i sin beretning for året.

En ledelse, der ikke længere tæller Søren Elisiussen, da han har valgt at søge andre karriereveje.

Derfor står solfangerproducenten nu uden direktør, men bestyrelsen med Torben Sørensen i spidsen er gået i gang med at søge efter den rette kandidat.

Udvikling & Forventninger
Men hvad er det så for en virksomhed en ny direktør skal stå i spidsen for?

I 2016 har Arcon Sunmark opført og idriftsat Danmarks største solfangerfelt ved Silkeborg. Sideløbende har man øget arbejdet med internationalisering. Blandt andet er der leveret og installeret et solvarmeanlæg til mineindustrien i Mexico og etableret et joint-venture i Kina.

En øget salgsindsats på de primære markeder har bevirket at man har fået opbygget en betydelig projektpipeline. Salgsindsatsen er for 2017 målrettet udvalgte markedet samt udvikling af nye koncepter og produkter, hvorfor virksomheden forventer en positiv udvikling for 2017. 

Arcon-Sunmark A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 457  335 
Resultat af ordinær primær drift 52  47 
Resultat før skat 46  43 
Årets resultat 35  34 
Afkastningsgrad (%) 40  51 
Egenkapital 68  66 
Antal ansatte 143  120 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078