23948sdkhjf

Energi Danmark sælger rekordmange kWh

Også omsætning og bundlinje er på rekordkurs.

2016 var et meget tilfredsstillende år for Energi Danmark-koncernen med et resultat før skat på 145,4 mio. kr. samt en omsætningsrekord i antal solgte kWh.

Særligt koncernens selskaber i Norge og Finland har oplevet en positiv salgsmæssig udvikling i løbet af året.

Kæmpe overskud
Energi Danmark-koncernen realiserede i 2016 et resultat før skat på 145,4 mio. kr. mod 16,8 mio. kr. året før opgjort efter regnskabsstandarden 'International Financial Reporting Standard' (IFRS), som koncernen overgik til i 2016.

I følge den tidligere anvendte regnskabspraksis ville resultatet før skat have været 
172,4 millioner sammenlignet med 43.7 millioner i 2015.

På trods af, at der i visse kundesegmenter har været et faldende elforbrug satte koncernen endnu en gang omsætningsrekord som følge af en flot kundetilgang igen i 2016. Koncernens omsætning blev 15,1 mia. kr., hvilket er ca. 545 mio. kr. højere end i 2015 og svarer til en stigning på godt 4 %.

Koncernen har ultimo 2016 en samlet salgsordrebeholdning på godt 69 TWh til levering i de nordiske lande samt Tyskland i årene frem mod 2020.

Norge, Finland & Sverige
Koncernen solgte i alt i 2016 15,1 mia. kWh, hvilket er 545 millioner højrere end året før.

- Koncernens norske datterselskab, Energi Salg Norge AS, satte salgsrekord i 2016 med 7,7 TWh. I takt med de solgte TWh går i levering til kunderne sikres Energi Salg Norge AS en løbende indtjening de kommende år. Det flotte salg skyldtes blandt andet, at vi i Norge var klar til at tilbyde kunderne nye velafprøvede løsninger, udtaler adm. direktør Jørgen Holm Westergaard.

Også i Finland har koncernens datterselskab, Energia Myynti Soumi Oy, haft et godt år med en markant stigning i salget på godt 62 % og er dermed gået fra et salg i 2015 på 3,7 TWh til et salg i 2016 på 6 TWh.

Trods udfordringer på salget i Sverige har også det svenske datterselskab leveret et tilfredsstillende resultat, og koncernens yngste selskab i Tyskland formår fortsat at tegne kontrakter med nye, store kunder.

Udfordrende 2016 & fremtiden
2016 har i sin helhed været både et udfordrende og godt år for Energi Danmark koncernen.

- Implementeringen af Engrosmodellen i det danske elmarked i foråret 2016 medførte en række udfordringer vedrørende afregning for særligt de nettoafregnede kunder og lav datakvalitet i hele elbranchen. Alle kunder blev dog afregnet inden for året, dog nogle få med en beklagelig tidsforsinkelse, forklarer Jørgen Holm Westergaard, 

Men til trods for dette om bevæger koncernen sig i en meget positiv retning.

- Koncernens oplever også i 2016 en stærk udvikling i Nordeuropa og med den fortsatte udvikling og udvidelse af vores kundetilpassede systemer og services i alle lande ser vi positivt på de fremtidige vækstmuligheder, konkluderer bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.

Energi Danmark A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 15.082,8  14.538,3 
Bruttoresultat 472,2  339,6 
Resultat før skat 145,4  16,8 
Årets resultat 114,1  11,7 
     
Egenkapital 863,9  754,0 
Antal ansatte 180  177 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063