23948sdkhjf

Svindel med CO2-kvoter et stigende problem

I 2005 indførte man CO2-kvoter i forsøget på at begrænse udslippet af CO2. I dag er handel med samme kvoter en milliard-forretning. Men som andre markeder præges det hastigt voksende marked nu af storsvindlere.
Siden 2005 er der blevet handlet med CO2-kvoter for milliarder – på ganske lovlig vis. Men markedet invaderes nu af svindlere. Handel med CO2-kvoter bliver nu brugt til moms-svindel i million-klassen. Det skriver Politiken.

Svindelsagerne er kommet som en overraskelse for Skat i Danmark.
- Det ligner en ny avanceret moms-karrusel, hvor der bliver handlet CO2 kvoter mellem firmaer, hvor sælger også opkræver moms. Men moms'en bliver ikke afregnet overfor skattemyndighederne, siger chefkonsulent Erik Andersen fra SKAT til Politiken.

I august blev en gruppe på seks mænd og en kvinde i London arresteret for momssvindel på 300 mio. kr. I følge britisk politi havde de syv gerningsmænd handlet med CO2-kvoter lovligt, men proppet moms-betalingen i egen lomme. Også i Frankrig har man problemer med kriminelle på CO2-markedet.

Selvom svindlen er kommet bag på Skat, tager man sagen alvorligt og har indledt et tæt samarbejde med Energistyrelsen, der registrerer alle handler med CO2-kvoter. På den måde kan Skat følge med og skride ind, hvis det det bliver nødvendigt.

EU Kommissionen vil nu se på skattereglerne og indføre et direktiv, der medfører, at de pågældende lande kan opkræve moms hos den virksomhed, der i sidste ende køber og bruger CO2-kvoterne.

Kilde: Politiken

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094