23948sdkhjf

Rigeligt med gylle i Nordjylland

Nye beregninger fra rådgivningsfirmaet Plan Energi viser, at der tilsyneladende er nok gylle i Nordjylland til, at man i princippet kan forsyne samtlige nordjyske kraftvarmeværker med biogas.
Rådgivningsfirmaet Plan Energi har netop foretaget en række beregninger for det nordjyske energinetværk Fleksenergi. De afslører, at de nordjyske kraftvarmeværkers samlede naturgasforbrug snildt kan erstattes af biogas.

- Allerede nu kan man i meget stor udstrækning erstatte naturgassen med biogas. Med den mængde grisegylle, der samlet set produceres i Nordjylland, kan man i princippet forsyne samtlige kraftvarmeværker med motorer med biogas i stedet for naturgas, siger rådgiver Per Alex Sørensen, Plan Energi til Nordjyske.dk

Fleksenergi er et nordjysk netværk bestående af fire nordjyske kommuner, fjernvarmeværker og fjernvarmeforsyninger, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU samt Institut for Energiteknik, AAU samt en række producenter af af fjernvarmeudstyr.

Kilde: Nordjyske.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078