23948sdkhjf

Energi-direktør starter interaktiv dialog

Med inspiration fra den amerikanske præsident Obama gik Syd Energi-direktør Niels Duedahl i går "live" på internettet. Her besvarede han en række borger-spørgsmål som led i valgkampen til det forestående repræsentantskab.
Syd Energis øverste chef har indrømmet, at han har skævet til amerikanernes præsident Obama. Herfra har Niels Duedahl fået inspirationen til foran rullende kameraer at besvare spørgsmål og kommentarer fra alle interesserede.

En masse mennesker har gennem de seneste uger benyttet sig af chancen for at få Duedahl og Syd Energi i tale, og direktørens besvarelser kan nu ses og høres online på www.seligeher.dk .

- Vi er glade for, at så mange har taget imod tilbuddet. Det har været en god oplevelse at gøre dialogen interaktiv, siger Niels Duedahl.

Han har udvalgt at svare på en lind strøm af spørgsmål og kommentarer om alt mellem himmel og jord - som: Er der penge at spare ved at lade lade opvaskemaskinen køre om natten, hvorfor sponsorater og hvorfor investering i fibernettet?

- Vi nærmer os valget til Syd Energis repræsentantskab. Valget er en enestående chance for alle til at sætte fingeraftryk på de mange og vigtige beslutninger, vi skal træffe i de kommende fire år. En vigtig del af valget er også debatten om vores selskab og fremtidsmulighederne. Derfor er jeg glad for, at så mange har haft noget på hjertet og noget, de gerne vil spørge om, siger Niels Duedahl.

Kilde: Syd Energi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095