23948sdkhjf

Amagerforbrænding får affaldsbehandlingscenter til milliarder

Moe & Brødsgaard har sammen med GEO vundet bygge- og anlægsrådgivningen for et nyt stort affaldsbehandlingscenter til Amagerforbrænding. Det planlagte anlæg bliver Danmarks hidtil største enkeltstående miljøtiltag til omkring 3 milliarder kroner.
Amagerforbrændings planlagte nye affaldsbehandlingscenter bliver det hidtil største enkeltstående miljøtiltag i Danmark til omkring 3 milliarder kroner. Anlægget vil kunne brænde 70 tons affald pr. time.

Det er planen, at det nye anlæg skal have en markant høj energi- og miljøprofil, og det er planen, at det nye anlæg skal kunne producere ca. 20% mere energi end det nuværende på samme affalds-mængde. Anlægget vil således kunne bidrage til kommunernes målsætning om reduktion af CO2.

Sektorleder for Energi & Industri Sten Willer Christensen fra Moe & Brødsgaard uddyber:
- Produktion af el og fjernvarme ved hjælp af affaldsforbrænding er en oplagt miljøvenlig måde at udnytte de ressourcer, som affaldet udgør. Vi har i Danmark en lang tradition for at genbruge res-sourcer, og dette nye affaldsbehandlingscenter er endnu et bevis på, at vi i Danmark er i front på klima- og miljøområdet.

Omfattende rådgivningsopgave
Der er tale om en omfattende rådgivningsopgave, der strækker sig over 5 år med opstart i 2010. Moe & Brødsgaard og GEO skal stå for projekteringsledelsen af det samlede projekt og for rådgivningen i forbindelse med alle bygge- og anlægsopgaver til det nye affaldsforbrændingsanlæg. Sten Willer Christensen forklarer:

- Det nye affaldsbehandlingscenter er en omfattende rådgivningsopgave, hvor vi kan udnytte, at vi har stærke faglige kompetencer inden for alle de nødvendige områder. Sammen med GEO har vi et stærkt team, der både kan varetage projekteringsledelsen og gennemføre det omfattende bygge- og anlægsprojekt.

Over 75 års erfaringer med energi- og fjernvarmeanlæg
Moe & Brødsgaard har over 75 års erfaringer med projektering af energi- og fjernvarmeanlæg i Dan-mark, og har været involveret i projekteringen af en lang række værker i Danmark siden starten med H.C. Ørstedværket i 1930, herunder Asnæsværket og Amagerværket samt Avedøreværkets blok 1 og 2. Ud over de mange erfaringer fra danske anlæg har Moe & Brødsgaard projekteret anlæg over det meste af verden fra Panama til Azorerne og Mauritius.

Kilde: Moe & Brødsgard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121