Fælles nordisk detailmarked for elektricitet - kick off
I maj 2009 foreslog den nordiske organisation af energiregulatorer, NordREG, at der skabes et fælles nordisk slutbrugermarked for el i 2015. Nu starter det praktiske arbejde.
Siden da har de nordiske energiministre givet deres politiske opbakning til forslaget. NordREG har fået i opdrag, at fremlægge hvilke regulatoriske, tekniske og økonomiske ændringer, der skal laves for at opnå målet om et fælles nordisk marked.
Den 9. december 2010 mødtes NordREG med de nordiske TSO’er og de nordiske brancheorganisationer for elmarkedets aktører i Helsinki. Mødet resulterede i oprettelsen af forskellige arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper vil foreslå nordiske løsninger til kritiske harmoniseringsemner så som balancering, data udveksling, markedsmodellen og også udarbejde guidelines for den nordiske markedsintegration.
Inden 15. marts 2010 skal status for dette arbejde og en videre arbejdsplan forelægges i en rapport.
- De nordiske energimistres opbakning til at lave et fælles slutbrugermarked for elektricitet inden udgangen af år 2015 var meget vigtigt for den videre proces, udtaler Antti Paananen, formand for NordREGs arbejdsgruppe for detailmarkedet. Nu er det op til markedsaktørerne at komme med konkrete forslag til harmoniseringen.
Kilde: Energitilsynet