23948sdkhjf

Fornuft prægede offentligt møde om havvindmøller

Offshore: Det offentlige møde, der skulle informere lokalbefolkningen om havmølleparken ved Anholt, var præget af en fornuftig debat om udbygningen af vindkraften i Danmark.
70-80 personer var mødt op på Kattegatcenteret i Grenaa for at høre om VVM-undersøgelsen af havmølleparken ved Anholt. Det skriver Randers Amts Avis.

VVM-undersøgelsen af det 144 kvadratkilometer store område, der er udset som hjemsted for den 400 MW-store vindmøllepark, omfatter alle tænkelige og utænkelige forhold for miljøet. Undersøgelsen viser, at der vil forekomme mindre og ofte forbigående påvirkninger af miljøet ved etablering af vindmølleparken og ved den senere drift.

Der var ikke mange kommentarer fra offentligheden angående VVM-redegørelsen, men derimod en del diskussion om det fornuftige i at investere i vindkraft sammenlignet med en investering i a-kraft.

Senere på sommeren følger et andet offentligt møde om landanlæggene, blandt andet et nyt kabel fra Grenaa til Trige, og der ventes en voldsommere diskussion om den del af projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11