23948sdkhjf

El-handelsselskaber har gyldne tider

De ekstreme vejrforhold og kuldegrader giver gode muligheder for landets elhandelsselskaber.
At sne og is har invaderet landet har betydet en ekstraordinær indtjening hos landets elselskaber.

Nordic Power Trading med 154%
Hos Nordic Power Trading i Kolding har man i januar 2010 haft et afkast på 154%.

- Der er en meget asymmetrisk risikoprofil i markedet lige nu. Det ekstremt kolde vejr kunne man dog forudse allerede mellem jul og nytår med de rigtige vejranalyser. Samtidig stod det klart, at flere blokke på svenske a-kraftværker var ude af drift, så der har simpelthen ikke været strøm nok i det nordiske marked, siger ejer og direktør Bjarne Walbech fra Nordic Power Trading til dagbladet Børsen.

Danske Commodoties bekræfter de gode muligheder
Hos Danske Commodities i århus bekræfter man, at vejret lige nu giver gode muligheder.

- For vores forretning og mange andre i branchen giver større udsving og usikkerhed mere aktivitet i markedet, og det kaster som udgangspunkt mere af sig, siger adm. direktør Henrik Lind, Danske Commodities til dagbladet.

Vårknibe i Norge og Sverige
Bjarne Walbech fortæller endvidere, at den tørre og kolde vinter har været hård for vandstanden i vandkraftværkerne, og at der derfor mangler ca. 35 Twh i vores nabolande Sverige og Norge, hvilket svarer til et helt års el-forbrug i Danmark.

- Der er en overhængende chance for, at vejret fortsætter som nu, så nedbøren kommer som sne. Det giver jo ikke meget vand til turbinerne, og derfor risikerer Norge og Sverige en såkaldt vårknibe, lige inden sneen begynder at smelte. Hvis det sker, kan elpriserne gå amok igen i slutningen af april eller begyndelsen af maj, lyder spådommen fra Bjarne Walbech.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091