23948sdkhjf

Sidste tilladelse til Nord Stream baner vej for anlægsstart i april

Nord Stream AG modtog i dag den sidste tilladelse, som er nødvendig for at kunne påbegynde opførelsen af den 1.223 kilometer lange naturgasrørledning gennem Østersøen.
Den finske “Water Permit” supplerer den finske regerings tidligere tilladelse til at benytte finsk farvand, udstedt til Nord Stream-konsortiet i november 2009.

Konsortiet planlægger at påbegynde anlægsarbejdet i april 2010. Nord Stream har allerede modtaget de nødvendige tilladelser fra de øvrige fire lande, hvis territorialfarvande eller eksklusive økonomiske zoner (EØZ’er) rørledningen vil passere igennem: Rusland, Sverige, Danmark og Tyskland.

De finske myndigheder godkendte i dag Nord Streams detaljerede planer om at anlægge, drive og vedligeholde gasledningen på en 374 kilometer lang strækning gennem Finlands EØZ.

- Dette er kulminationen på fire år med intensive undersøgelser, konsultationer og dialog med myndigheder, eksperter, interessenter og offentligheden i Finland og de andre Østersølande, siger Nord Streams Managing Director Matthias Warnig.

- Det omfattende samarbejde mellem mange europæiske lande har gjort projektet muligt, og det vil yde et vigtigt bidrag til den europæiske energiforsyning, tilføjer Warnig.

Myndighederne er nu blevet enige om rørledningens præcise rute og de detaljerede planer for dens anlæg og drift. Planerne er udarbejdet, så de minimerer påvirkningen af havbund, skibstrafik, fiskeri, havpattedyr, dumpet ammunition og kulturarv og tager andre miljømæssige hensyn. De endelige planer er baseret på dialog med myndighederne og feedback fra andre interessenter i de fem lande, rørledningen vil passere igennem, samt input fra de fire øvrige Østersølande.

Ifølge planen skal anlægsarbejdet til den første rørledning påbegyndes i april 2010. Gastransporten påbegyndes sidst i 2011. Når rørledningssystemet står færdigt i 2012 vil de to parallelle ledninger kunne transportere 55 milliarder kubikmeter gas om året fra Rusland til Tyskland, hvorfra gassen ledes videre ud i det europæiske energinet. Gazprom har allerede underskrevet langvarige kontrakter om at levere mere end 20 milliarder kubikmeter gas om året via Nord Stream til kunder i flere EU-lande, herunder Tyskland, Danmark, Holland, Belgien, Frankrig og Storbritannien.

5. november 2009 gav de finske myndigheder tilladelse til at benytte den finske EØZ. 2. oktober 2009 udstedte myndighederne en tilladelse til at rydde ammunition fra havbunden langs den foreslåede rute i finsk farvand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08