23948sdkhjf

Dansk Energi: Liberaliseringen af elmarkedet har ikke givet højere priser

Dansk Energi tager nu til genmæle over for påstandene om, at liberaliseringen af elmarkedet har fået priserne til at stige. Tolkningen af de fremlagte tal er ikke korrekt, lyder det.
Dagbladet Information bringer i dag en misvisende historie om, at elkunder betaler langt mere for el på grund af liberaliseringen af elmarkedet. Ifølge artiklen er det især privatkunder, der oplever stigende elpriser.

Den tolkning af tallene er ikke korrekt. Det er rigtigt, at markedsprisen for el er vokset målt i løbende priser. Men korrigeres prisen for inflationen, miljøkrav og stigende kulpriser, så betaler danske elkunder i 2009 reelt det samme for strømmen, som de gjorde i 1998. Det skriver Dansk Energi på sin hjemmeside.

- Vi kan kort og godt konkludere, at danskere ikke oplever stigende elpriser på grund af liberalise-ringen. Danske elkunder betaler i dag den samme pris som for 10 år siden – oven i købet er strømmen i kontakten blevet renere og grønnere, siger adm. direktør Lars Aagaard, Dansk Energi.

- Desuden har liberaliseringen af det nordiske elmarkedhjulpet med til os med til at gøre strømmen grønnere og integrere vindkraft i elsystemet. Den nordiske markedsplads giver os mulighed for at handle vindenergi og bruge prissignalet til at skrue op og ned for den øvrige produktion af strøm, siger Lars Aagaard.

Fakta er:
- Siden 1998 er der gennemført en række miljøforbedrende tiltag og CO2-kvoter. Desuden er råvarepriserne generelt steget - og kul- og gaspriserne er steget med 150 procent i perioden. De forhold alene øger produktionsomkostningerne med 10 øre pr. kwh fra 1998 til 2009.

- Inflationen betyder, at man skal trække yderligere 6 øre fra 2009-prisen for, at den me-ningsfuldt kan sammenlignes med 1998.

- Prissammenligningerne, der er udgangspunkt for Informations artikel udspringer af sammenligninger mellem kvartaler. Elprisen svinger dog mellem kvartalerne, derfor er det et usikkert grundlag for konklusioner om priser. En mere sikker konklusion fås ved at sammenligne gennemsnitlige priser for hele året. Det indsnævrer også forskellen mellem private kunder og erhvervskunder. Gennemsnitsprisen for 2009 var således 43 øre pr. kwh for en dansk privat forbruger – hvilket er langt under udgangspunktet for artiklen i Information.

Når man herudover tager højde for inflation, råvarepriser og CO2-kvoteprisen, lyder prisen for den private danske elkunde på 27 øre pr. kwh, det vil sige samme pris som i 1998. Store erhvervskun-der har lavere priser i 2009 sammenlignet med 1998, når man korrigerer for øgede produktionsomkostninger.

Læs artiklen Liberalisering har hævet el-priserne her på portalen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125