23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Ny rapport fra DN er misvisende

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har offentliggjort en række nye forslag til, hvor det nye testcenter for vindmøller kan placeres. Vindmølleindustrien har foretaget en umiddelbar vurdering af DN’s rapport, der har en række mangler.
DN har screenet efter størrelse uden at tage højde for, hvad området skal bruges til. Der er ikke taget hensyn til hverken afstandskrav eller støjpåvirkning, og DN har derfor søgt efter for små områder, hvilket betyder, at antallet af boliger, som bliver påvirket, er misvisende lavt, skriver Vindmølleindustrien på sin hjemmeside.

Det giver derfor ikke mening at se DN’s forslag som alternativer til testcenteret i Østerild.

DN har i rapporten valgt at se bort fra gældende lovgivning, hvor afstand fra mølle til nærmeste bebyggelse er fire gange møllens totalhøjde. Det svarer i Østerild til en afstand på 1 km.

Der er samtidig ikke taget højde for den gældende lovgivning omkring støjpåvirkning. Støjkravene er det afgørende parameter for antallet af eksproprierede ejendomme i Østerild (6 ejendomme), da kravene tilsiger, at ingen må bo inden for en zone på 44 dB fra en vindmølle. DN tager ikke højde for støjpåvirkning, og der gives derfor ikke et svar på, hvor mange boliger, der reelt vil blive påvirket af DN’s forslag.

Hvis DN’s forslag til områder skulle have været sammenlignelige med området i Østerild, skulle de have været 2-3 gange større.

Antallet af boliger, som påvirkes af vindmøllerne i DN rapporten, må derfor forventes at være væsentligt større, end hvad man kan forledes til at tro ud fra rapporten.

Rapporten som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget er derfor ikke retvisende i forhold til støjzone og dermed antallet af boliger, der potentielt udsættes for evt. ekspropriation, slutter Vindmølleindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094