23948sdkhjf

Fjernvarmeledninger til oplandet

I det midt- og østjyske er det ikke kun varmeværket i Hammel, der ruller fjernvarmeledninger ud til oplandet. Hinnerup Fjernvarme vil undersøge om de kan gøre nummeret efter.
Hinnerup Fjernvarme vil undersøge mulighederne for at etablere en varmeledning der kan nå ud til oplandsbyerne Foldby, Norring og Korsholm.

Beboerne i disse områder har tidligere udtrykt ønske om at kunne blive koblet på fjernvarmenettet, og nu ser det ud til at døren åbnes lidt på klem.

- Vi går de kommende måneder ud og spørger borgerne, om de er interesseret i at skifte deres nuværende varmeforsyning ud med fjernvarme, siger driftsleder Jens Larsen, Hinnerup Fjernvarme til Århus Stiftstidende.

Ifølge avisen er Hinnerup Fjernvarme dog ikke ene om beslutningen, idet Hinnerup og Hammel varmeværker skal blive enige om at etablere en forbindelse, der kommer forbi oplandsbyerne.

Kilde: Århus Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065