23948sdkhjf

Første rørlægningsfartøj til Nord Stream-projektet på vej mod Østersøen

Rørlægningsfartøjet Castoro 6 har startet sin rejse mod Østersøen, hvor anlæg af Nord Stream-rørledningen om kort tid vil begynde.
Rørledningen skal ifølge planen transportere gas til Europa fra 2011.

Rørlægningsaktiviteterne påbegyndes i den svenske eksklusive økonomiske zone ca. 60 kilometer fra kysten på den svenske ø Gotland. Anlægsarbejdet påbegyndes 675 kilometer fra rørledningens begyndelsespunkt nær Vyborg i Rusland og 549 kilometer fra Lubmin i nærheden af Greifswald i Tyskland, hvor rørledningen slutter.

Forbedret sikkerhed og driftsikkerhed
Før Castoro 6 starter sin rejse mod Østersøen er rørlægningsfartøjet blevet renoveret og klargjort i Rotterdam. Alt udstyr er grundigt testet i havn og vil blive testet under driftsmæssige forhold i Østersøen før rørlægningen begynder.

Såkaldte ‘havtests’ giver muligheder for at fintune udstyret og gøre mandskabet bekendt med procedurerne ombord. De sikrer, at de høje HSE-standarder (health safety and environmental standards eller på dansk standarder for sundhed, sikkerhed og miljø) bliver opfyldt fra første færd. Alle tests vil blive overværet af Nord Stream-personale samt uafhængige kontrollører fra certificeringsinstituttet DNV (Det Norske Veritas, Norge) for at sikre, at projektets høje standarder for kvalitet efterleves.

Castoro 6 er et 152 meter langt rørlægningsfartøj og en sikker og pålidelig platform for anlægsarbejdet. Fartøjet er ejet af italienske Saipem, et selskab med bred erfaring med offshore rørlægning fra projekter over hele verden, blandt andet Blue Stream-rørledningen i Sortehavet og Dolphin-rørledningen i Den Persiske Golf. På vej mod Østersøen trækkes Castoro 6 af to bugserfartøjer. Under anlægsarbejdet positioneres rørlægningsfartøjet ved hjælp af et ankersystem.

Sofistikeret plan for anlægsarbejdet
Nord Stream har udviklet en plan for anlægsarbejdet, som tager hensyn til de miljømæssige restriktioner og samtidig sikrer, at rørlægningsfartøjerne arbejder så sikkert og effektivt som muligt. Adskillige faktorer, som spænder fra isdække til fugles ynglesæson, er medtaget i planlægningen. Yderligere to fartøjer vil blive anvendt til rørlægningen: Castoro 10 til anlægsarbejdet nær den tyske kyst og Solitaire i Den Finske Bugt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094