23948sdkhjf

Anholt-udbud møder kritik

Efter det viste sig, at kun Dong valgte at byde på Anholt Havmøllepark, møder udbuds-form og -materiale nu hård kritik.
Direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg kritiserer nu resultatet af udbuddet af Anholt Havmøllepark.

- Vi ligger nu i benhård konkurrence om investorerne med for eksempel England, som bygger havmøller i stor stil og som tilbyder andre og bedre vilkår end der er givet i forbindelse med udbuddet ved Anholt, siger han til Ingeniøren.

Udbudsformen skal moderniseres
Konkret er det de stramme tidskrav og store bøder for overtrædelse af samme tidskrav, der møder hård kritik. Dertil kommer, at virksomhederne skal konkurrere på kWh-prisen.

Jan Hylleberg mener, at en modernisering af den danske udbudsform er nødvendig for at tiltrække flere investorer fremover.

- Vi må for eksempel gøre udbuddene mere fleksible, så energiselskaberne kan indpasse de danske parker i deres øvrige portefølje rundt omkring i Europa. Og så tror jeg, at vi kunne ’gøre os lækre’ over for investorerne ved at slå på, at de danske havmølleparker kan bruges af energiselskaberne i den videre teknologiudvikling, når det gælder kabling, nettilslutning og styring af de store parker, siger han.

Tavshed fra Energistyrelsen
Hos udbyder Energistyrelsen er man ikke meget for at kommentere på det faktum, at man kun står med én tilbudsgiver på det, der betegnes som Danmarks hidtil største offshore-satsning.

- Jeg har kun den kommentar, at vi har et tilbud, og det kigger vi på nu, siger kontorchef i Energistyrelsen, Hanne Windemuller.

Klima- og energiminister Lykke Friis oplyser, at hun ingen kommentarer har, før Energistyrelsen har udarbejdet en evaluering af udbudsmaterialet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093