23948sdkhjf

Energistyrelsen godkender bud på Anholt Havmøllepark

Energistyrelsen har sagt god for prisen på havvindmølleparken ved Anholt.
I følge Altinget har Energistyrelsen godkendt Dongs bud på havvindmølleparken ved Anholt.

Tidligere på ugen kunne man i medierne læse, at Dong ville flytte sine offshore-investeringer til Tyskland og Storbritannien, såfremt selskabets bud på havmølleparken ikke blev godkendt. Det ser nu ud til, at første forhindring for en havmøllepark i Dong-regi er ryddet af vejen.

Lyse udsigter for Dong
- Det ser nu ud til, at det er Dong Energy, der får opgaven. Men inden da er det vigtigt, at få fjernet enhver tvivl. Det er vurderet, at prisen er rimelig for projektet og at et tilsvarende projekt i England ville koste 20 mia. kr., siger Lars Christian Lilleholt, energiordfører i Venstre til Børsen og henviser til at prisen for den danske havmøllepark bliver på rundregnet 14 mia. kr.

I løbet af de næste seks uger skal en ekstern rådgiver nærlæse tilbuddet fra Dong og godkendes prisen også her, så lyder startskuddet til havmølleparken.

Anholt-sagen i korte træk
Den 7. april 2010 udløb fristen for at indgive tilbud på Anholt Havmøllepark. I sidste time trak Vattenfall og E.On sig fra konkurrencen på grund af de skarpe vilkår. Eneste bud-giver på den 400 MW store parkr blev derfor Dong Energy.

Den 19. april 2010 skulle Energistyrelsen således offentliggøre vinderen af konkurrencen, men det har ladet vente på sig. Tilsyneladende har Dongs tilbud krævet en tilbundsgående undersøgelse, hvilket har forsinket deadline væsentligt.

Samtidig har parken mødt hård kritik fra politikere og andre aktører på grund af den milliard-store ekstraregning, der sendes videre til forbrugerne, hvis parken bliver en realitet.







Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.955