23948sdkhjf

Biofos sælger mere og mere energi

Biofos har eksisteret i sin nuværende form i tre år.

I den periode er der kommet en kulturændring hos Biofos, hvor der ikke kun fokuseres på at rense spildevand fra de 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet – men i lige så høj grad på at producere energi.

- Vi tænker i godt købmandskab, decentraliserer budgetterne, og så satser vi på uddannelse og udvikling af de enkelte ledere og medarbejdere. Alle skal tage et større ansvar selv. Vi har først og fremmest plukket de lavt hængende frugter, men Biofos har også fokus på at implementere strategien, hvor vi systematisk følger op på samtlige konkrete mål, siger adm. direktør John Buur Christiansen.

I 2016 solgte Biofos 35.000 MWh mere energi, end der blev købt, hvilket svarer til 8.800 familiers årlige el-forbrug.

Sælger mere end man køber
I perioden fra 2013 til 2016 har Biofos altså vendt et underskud på energibalancen til et overskud.

- Vores positive energibalance på 164,6 procent viser, at for hver gang vi køber 100 enheder energi, sælger vi 164,6 enheder energi som elektricitet, biogas eller fjernvarme til forsyningsnettet og bidrager dermed i høj grad til den cirkulære økonomi, skriver selskabet i sin beretning.

Der skyldes især en markant vækst i salget af biogas fra næsten ingenting til knap 6 millioner normalkubikmeter. Hertil kommer, at Biofos gennem fokus på energiudnyttelsen ved slamforbrænding har haft succes med at optimere processerne, så der fortsat kan leveres en høj fjernvarmeproduktion til forsyningsnettet.

CO2-neutral i 2017
Det store fokus på energiforbruget i alle led er resultaterte i at forbruget af energi fra fossile brændstoffer i 2016 næsten er halveret i forhold til 2013.

Ligeledes er udledningen af CO2 reduceret så kraftigt, at selskabet er meget tæt på at være CO2-netural.

Udledning af CO2 er faldet fra 12.560 ton CO2-ækvivalenter i 2013 til 1.096 CO2-ækvivalenter i 2016. Det svarer til en reduktion på hele 91,3 procent.

- Vi forventer, at vores CO2-regnskab bliver forbedret yderligere i 2017, og så er vi ved at være i mål med at være CO2-neutrale, skriver selskabet i sin beretning.

Overskud & Hvile-i-sig-selv
Vender man blikket fra det fine energiregnskab til det konventionelle regnskab med top og bundlinje, ser det også fint ud.

Omsætningen er på 506 mio. kr. og på bundlinjen er der et overskud på 19,9 mio. kr.

Biofos er som selskab underlagt hvile-i-sig-selv-principperne.

Biofos - Energiregnskab
2016 2015
Renset spildevand, mio. kubikmeter 115 129
Produktion af el fra solceller, MWh 760 736
Salg af fjernvarme, MWh 40.081 41.380
Salg af el, MWh 10.955 11.015
Salg af biogas, normalkubikmeter 5.945.832 4.435.115
Strømforbrug, MWh 49.534 51.751
Forbrug af fjernvarme, MWh 3.482 525
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062