23948sdkhjf

Better Place sætter tempoet ned

Udrulningen af selskabets infrastruktur til elbiler kommer til at forløbe langsommere end tidligere udmeldt.
Better Place Denmark har fra starten haft en ambitiøs plan om at bygge et fuldt landsdækkende net af ladestationer i 2011, men nu skrues der ned for ambitionerne.

- Vi kommer kun til at bygge en enkelt batteriskiftestation i år, men samtidig er vi i dialog om at bygge et tital af stationer i 2011, udtaler Jens Moberg, administrerende direktør i Better Place Denmark, til Børsen.

Bliver ikke landsdækkende i 2011
I første omgang bliver der tale om udbygning af infrastrukturen langs hovedfærdselsårerne, så bilisterne kan komme fra den ene ende af landet til den anden.

Udbygningen skal netop eskalere i 2011, fordi de første fabriksbyggede elbiler her vil blive lanceret.

De nedskruede ambitioner kommer samtidig med, at Better Place Denmark har præsenteret sit første regnskab. Helt som ventet var der ingen omsætning i selskabet, og resultatet af primær drift endte med et minus på 29,3 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127