23948sdkhjf

Energinet.dk præsenterer nyt designkoncept for GIS-stationer

Energinet.dk og arkitektfirmaet C.F. Møllers nye designkoncept for fremtidens GIS-stationer skal for første gang anvendes ved etableringen af ny koblingsstation i Revsing.
Fremtidens elnet skal være pænere, mindre synligt, og det skal indpasses bedre i landskabet. Det er baggrunden for, at Energinet.dk i højere grad vil placere nye GIS-koblingsanlæg i bygninger frem for at anlægge dem som friluftsstationer, hvilket de primært er i dag, skriver Energinet.dk på sin hjemmeside.

- Vi har i samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller udviklet et designkoncept for de bygninger, som fremtidens GIS-anlæg skal pakkes ind i, fortæller projektleder Claus Weismann, Energinet.dk. - Det nye koncept er fleksibelt, skalerbart og kan tilpasses forskellige stationsstørrelser og landskabstyper.

GIS-anlæg er kompakte, gasisolerede koblingsanlæg, der fortrinvist placeres i en bygning. De fylder langt mindre i landskabet end friluftsanlæg.

- Første gang vi skal bruge det nye designkoncept er i forbindelse med den nye koblingsstation, der skal bygges i Revsing nord for Vejen. Station Revsing er en del af udbygningen af 400 kilovolt forbindelsen mellem Kassø og Tjele. Vi regner med, at der fremover skal anlægges nye stationer med GIS-teknologien, og der vil vi bruge konceptet for at ensrette det visuelle udtryk og fremme genkendeligheden i kommende stationsprojekter, siger Claus Weismann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125