23948sdkhjf

Dansk Energi viser vejen for dansk energipolitik

Dansk Energi går foran i sit nye energipolitiske udspil – ”Energi til mere” – med ikke mindre end 41 anbefalinger til, hvordan dansk energipolitik kan se ud i det kommende årti.
Og budskabet til politikerne er ikke til at tage fejl af. Danmark skal tage førertrøjen på og foretage de nødvendige investeringer på energiområdet for at gøre op med afhængigheden af olie og naturgas.

41 anbefalinger
De danske energiselskaber i Dansk Energi vil mere. Meget mere. Dansk Energi lancerer derfor nu sit energipolitiske udspil. ”Energi til mere”, der indeholder 41 anbefalinger, som bør stå som skarpe pejlemærker, når regeringen og Folketingets energipolitiske ordførere over efteråret skal diskutere en ny energiaftale

- Den danske energisektor er indstillet på at vise vejen frem. Det har vi gjort i vores udspil ”Energi til mere”. Men vi kan rykke hurtigere, hvis såvel kunderne som politikerne bakker op. Og vi kan gøre det meget billigere, hvis der er god sammenhæng mellem, hvad vi gør i Danmark, og hvad der satses på i det øvrige Europa, siger Lars Aagaard, administrerende direktør for Dansk Energi.

Bygger på et CO2-neutralt Danmark
Udspillet ”Energi til mere” følger op på visionen om et CO2-neutralt Danmark i 2050. En vision som Dansk Energi fremlagde sidste år. Det var visionen, der byggede på et integreret el-, varme- og transportsystem, hvor ren el fra vindmøller, biomasse og andre CO2-frie energiformer er den centrale energikilde. En opfattelse langt de fleste deler med Dansk energi i dag.

Dansk Energi vedkender, at realiseringen af visionen om et CO2-neutralt Danmark, energi til konkurrencedygtige priser, energi med forsynings- og leveringssikkerhed i verdensklasse, ny grøn vækst samt endnu flere arbejdspladser, kræver en enorm indsats af energisektoren de kommende år. En indsats, der skal bakkes op af betydelige investeringer i energieffektive løsninger, vedvarende energi og infrastruktur.

- Indsatsen de næste ti år afgør, om Danmark fortsat skal være i front, når det gælder udviklingen af fremtidens sammenhængende energisystem, baseret på stadigt stigende mængder vedvarende energi og ren el. Vi skal have en offensiv energipolitik for det kommende årti, der bringer energisektoren og Danmark tættere på visionen, siger Lars Aagaard.

Han understreger, at den omfattende og komplekse opgave skal løftes i fællesskab af regeringen, folketinget, virksomhederne og kunder og udmøntes i en fælles strategi, som kommer til at indeholde vores energi-, klima-, transport-, skatte-, fødevare-, forsknings- samt erhvervspolitik.

Kort om Dansk Energis udspil ”Energi til mere”
Dansk Energis udspil – ”Energi til mere” kommer, som optakt til, at regeringen og Folketin-gets partier i efteråret skal i gang med at forny dansk energipolitik. Det sker efter, at klima-kommissionen den 28. september 2009 har spillet ud med sit bud på, hvordan og hvornår Danmark kan blive fri for fossile brændsler. Den næste energiaftale afgør udviklingsretningen for det næste årti. Derfor fremlægger Dansk Energi her sit forslag til 41 konkrete initiativer og indsatsområder, der bør indgå i en ny energipolitisk aftale. Et forslag, der skal løse tre hovedudfordringer:

  • Forsyningssikkerhed: Vi skal ud af afhængigheden af fossile brændsler og sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed i et elsystem med højere elforbrug og mere vindkraft.
  • Vækst: Vi skal sikre, at energisektoren kan blive ved at levere og udvikle energi i verdensklasse, eksportere el og sikre danske arbejdspladser.
  • Klima: Vi skal sikre, at vi når vores klimamål på såvel kort som langt sigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094