23948sdkhjf

Naboer bliver medejere af Vattenfall-vindpark

Naboerne til Vattenfalls vindmøllepark i Nørrekær Enge ved Aggersund bliver nu medejere af parken. Og det til trods for, at ikke alle aktier er blevet solgt.
Det lykkedes ikke for Vattenfall at sælge det antal aktier, der var sat som minimum for at oprette et naboselskab i forbindelse med vindmølleparken i Nørrekær Enge ved Aggersund. Ikke desto mindre bliver naboselskabet oprettet alligevel, skriver Nordjyske.dk.

Nedre grænse ikke nået
Fristen for opkøb af aktierne i vindmølleparken er blevet forlænget, men det lykkedes stadig kun at sælge aktier for 11,5 mio. kr., hvor den nedre grænse var sat til 15 mio. kr.

- Selvom vi ikke når minimumsgrænsen, så bliver selskabet altså oprettet alligevel. For vi synes stadigvæk, det er en god idé, siger Arne Rahbek, der er kommunikationschef i Vattenfall til avisen.

Holdningsskifte hos Vattenfall
I første omgang meldte Vattenfall ellers ud, at blev den nedre grænse ikke nået, så ville Vattenfall droppe udbuddet og forblive ene-ejer af parken. Men det ser nu ud til, at energiselskabet har ændret holding

- Vi kan altså godt lide tanken om, at naboerne er medejere, siger Arne Rahbek.

Bank-krak og geografi spiller en rolle
Der er kun omkring 100 personer, der har købt aktier, hvilket Arne Rahbek tror, der er flere årsager til.

Første og fremmest er området tyndt befolket, hvilket betyder, at der ikke er mange husstande, der har haft mulighed for at købe aktierne, der blev tilbudt til alle naboer inden for en radius af 10 km.

Derudover vurderer han, at EBH-banks krak har haft en negativ indvirkning på salget.

Der er som sagt solgt aktier for en værdi af 11,5 mio. kr. En aktie koster 10.500 kr., og Vattenfall vurderer, at forrentningen bliver på omkring 14%.

Der er opstillet 12 vindmøller i Nørrekær Enge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109