23948sdkhjf

Fujitsu satser på elbiler i samarbejde med Better Place

Fujitsu og Better Place har indgået en samarbejdsaftale om at anvende elbiler i Fujitsus bilpark, hvor det er hensigtsmæssigt.
Aftalen betyder, at Better Place leverer ladestandere og rådgivning om indkøb af elbiler til Fujitsu, så ledere, medarbejdere og gæster let og bekvemt kan anvende de klimavenlige elbiler.

- Fujitsu satser på klimavenlige løsninger i alt vi gør, så denne aftale er et naturligt led i vores strategiske fokus på en samfundsansvarlig klimapolitik. Jeg håber, at mange andre virksomheder vælger at gøre det samme. Ved at konvertere til grøn transport kan erhvervslivet bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udslippet, siger Hans Iakob Estrup, administrerende direktør. for Fujitsu.

Better Place arbejder på at etablere en omfattende infrastruktur til at understøtte elbiler i Danmark med et net af ladestandere og batteriskiftestationer over hele landet.

- Vi er glade for og stolte af aftalen med Fujitsu. Den udvider infrastrukturen og anvendelsen af elbiler i Danmark og inspirerer forhåbentlig mange andre virksomheder til at gå samme vej. Det er både en fordel for klimaet og den enkelte bruger, eftersom elbiler både er mere klimavenlige, billigere i drift og sjovere at køre, siger Jens Moberg.

Ifølge aftalen forventer Fujitsu at starte med en implementeringaf elbiler i 2011 og 2012, når Better Place’s netværk af ladestandere og batteriskiftestationer er på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078