23948sdkhjf

Dansk Energi: Skærp det europæiske klimamål til 30 procent

Dansk Energi opfordrer til, at man skærper det europæiske klimamål fra 20 pct. til 30 pct.
Fasthold det europæiske CO2-kvotesystem som et centralt omdrejningspunkt til at skaffe de nødvendige reduktioner af CO2 og styrk kvotesystemet med den nødvendige opbakning. Dansk Energi opfordrer til, at man skærper det europæiske klimamål fra 20 pct. til 30 pct.

De europæiske stats- og regeringsoverhoveder mødes i dag i det Europæiske Råd, hvor diskussionen om drivhusgasser endnu engang er til debat. EU har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO2 med 20 pct. i 2020, men en analyse udarbejdet af EU-kommissionen viser, at det kan lade sig gøre at hæve målet til 30 pct. – en målsætning Dansk Energi bakker op om.

- I Dansk Energi støtter vi den strammere linje om en målsætning på 30 pct. Vi har brug for, at der skabes troværdighed og sikkerhed for investeringerne i mere CO2-fattig produktion. Det er nu engang elsektoren, der står som den største investor i teknologi og udvikling, der kan føre EU tættere på klimamålet, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Indirekte viser Kommissionens analyse, at EU skal øge målet. Dette skal bl.a. ske for at styrke den globale klimadagsorden og styrke det europæiske CO2-kvotesystem.

- Et skærpet mål vil sætte kvoteprisen op og skabe den nødvendige sikkerhed for investeringerne i CO2-fattige løsninger. Herudover vil en politisk fastsat nedre grænse for CO2-kvoteprisen være et effektivt signal til markedet om at øge investeringerne i CO2-fattige produkter. Det handler om, at skabe politisk troværdighed omkring CO2-kvotesystemet,” siger Lars Aagaard.

Vigtigheden i at systemet også udbredes til andre regioner ligger også i Dansk Energis dagsorden. Men løsningen på denne udfordring skal findes i, at EUs reduktionsmål er skrappe nok. Dermed kan den europæiske skærpelse af målet til 30 pct. ses som en opgradering, der viser vejen for en mere global løsning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094