23948sdkhjf

Better Place vil vente med elbil-forsøg

Det giver ikke nogen mening at igangsætte større forsøg før de ”rigtige” elbiler er på markedet, mener Better Place’ direktør.
Det ventes at ske i 2011. Nu er det reelt kun ombyggede benzinbiler, der er til rådighed, og direktør for Better Place, Jens Moberg, mener ikke, at de er gode nok til større forsøg.

- Når vi for alvor går i gang, skal det være med de biler, som er født elbiler. Jeg tror ikke på det med at tage biler, der er født til benzin eller diesel, og bygge dem om til elbiler, siger han til Ingeniøren.

Reaktionen kommer efter, at konkurrenten ChooseEV har igangsat et stort forsøg, hvor man vil stille 300 elbiler gratis til rådighed for borgerne for at undersøge, hvordan de bruger bilen i hverdagen.

Den første aftale er indgået med Høje-Taastrup Kommune, som også har et samarbejde med Better Place. Her takkede Jens Moberg dog nej til at starte et lignende forsøg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082