23948sdkhjf

Sænker energiforbruget markant med naturgas

En lavere energiregning, forsyningssikkerhed i top og markant mindre CO2-udledning er nogle af de fordele, der fik Peterson Packaging til at skifte fra fuelolie til naturgas.
Emballagevirksomheden Peterson Packaging i Randers gik energiforbruget efter i sømmene, og fandt hurtigt ud af, at de kunne spare knap 15 % af deres energiforbrug ved at skifte fra fuelolie til naturgas. Omstillingen er nu gennemført, og ud over besparelsen på energiregningen, udleder virksomheden nu også op til 35 % mindre CO2.

Investering tjent hjem på ni måneder
- Det hele startede med, at jeg foretog målinger på vores energiforbrug, og kunne se, at forbruget ikke hang sammen med vores produktion. Vi fyrede jo 24 timer i døgnet året rundt, for når man kører på fuelolie, kan man ikke bare lukke for kedlen i weekenden. Det vil sige, at i hvert fald to ud af syv dage brugte vi alt for meget energi, som vi slet ikke havde brug for, forklarer fabrikschef Ole Rense.

Ole Rense talte derefter med en energirådgiver fra HMN Naturgas og fandt ud af, at virksomheden kunne få tilskud, hvilket gjorde investeringen endnu mere attraktiv.

- For hver kWh vi sparede, fik vi 0,4 kr. i tilskud, fortæller Ole Rense.

Sammen med tilskuddet fra HMN Naturgas gør den store energibesparelse, at Peterson Packaging tjener investeringen på den nye røggaskøler og naturgasbrænder hjem på ca. ni måneder.

Miljøgevinst: 35 % mindre CO2-udledning
Peterson Packaging er en miljøbevidst virksomhed, og derfor talte det også for valget af naturgas, at virksomheden hermed vil udlede op til 35 % mindre CO2.

- Ud over at gavne bundlinjen, sparer vi miljøet for ca. 950 ton CO2 om året, siger Ole Rense.

Forsyningssikkerhed afgørende
For en stor produktionsvirksomhed som Peterson Packaging er det afgørende, at produktionen ikke går i stå pga. manglende energiforsyning.

- Forsyningssikkerheden var afgørende for vores valg af naturgas som brændsel, for naturgas er altså nr. et på forsyningssikkerhed. Og nemheden i at naturgassen kommer af sig selv igennem rørene er kun en fordel, forklarer Ole Rense om valget af naturgas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094