23948sdkhjf

Tilfredsstillende resultat hos Verdo

Energibranchen blev i 2009 også ramt af krisen. Set i det lys har Verdo klaret sig rigtig godt. Derfor betegner Verdo årets resultat som absolut tilfredsstillende.
Det er det første år som administrerende direktør i Verdo, Kim Frimer ser tilbage på i forbindelse med årsberetningen. Et år, der i høj grad har stået i konsolideringens tegn, men også et år, hvor den fremtidige strategi for alvor blev lagt fast.

- Da jeg begyndte i Verdo, var krisen allerede i gang. Verdo har flere meget konjunkturfølsomme områder, ikke mindst på el- og vvs-delen, som tydeligt mærker faldet i byggeaktiviteten, siger han.

- Derudover er el-salget for første gang faldet, og det er sket i en periode med ligeledes faldende el-priser. Så det har været et hårdere år end sædvanligt, men vi er alligevel kommet ud med et tilfredsstillende resultat, siger Kim Frimer.

- Det har haft stor betydning, at vi har skruet væsentligt ned for investerings-takten. Fokus har været på investeringer inden for vores kerneområder samt en hurtigere tilbagebetalingstid.

Fokus på kernekompetencerne
I Verdo er fokus stærkt rettet mod at styrke de kompetencer, virksomheden har. Der er stor opbakning til den fremtidsrettede strategiplan fra både bestyrelse og repræsentantskab, og den mere markedsorienterede udvikling ses som både nødvendig og hensigtsmæssig i et marked med fortsat skærpet konkurrence.

Verdos fremsynede udvikling inden for alternativ energi betyder, at virksomheden har opnået en særlig position på området. Den position er styrket af de nye, internationale tiltag med fabrikker i England og Skotland, der både øger forsyningssikkerheden i Danmark men også åbner for en endnu stærkere positionering inden for salg og levering af biobrændsel.

- Vi skal være stærke på at drive forsyningsvirksomhed, og vi skal have fokus på vo-res produktion af el og varme – herunder naturligvis alternativ energi, samt de kompetencer, som vi har opbygget på el- og vvs-installationsforretningen. Men væksten på det sidste område skal i fremtiden udelukkende ske organisk. Der skal være sammenhæng mellem vores kompetencer, så vi kan udnytte synergierne. Det betyder, at vi fremover vil koncentrere os om færre ting - hellere være Danmarksmester i få ting end Randersmester i mange ting, understreger Kim Frimer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109